Le Mans for løbere

Martin Bork, Admins billede

Hvert år, når der køres Le Mans, er det en folkefest og en stor sportslig begivenhed.

Det magiske ved løbet er udfordringen der løber over et døgn og byder på udfordringer om natten, det smukke syn af solen der står op og trætte tunge øjne når uret nærmer sig de 24 timer.

Forestil dig den samme udfordring, men uden motorkraft og kun lyden af fodaftryk i skovens stille dyb. Så har du en ide om hvad det er der venter alle løberne når trailløbet Spor 24 inviterer løbere til at prøve kræfter med 24 timers løb i skoven for stafethold.

”Til Spor 24 bestemmer du selv hvor hårdt det skal være” Siger Allan Treschow, der er en af arrangørerne bag det nyskabende løbeevent Spor 24. ”Konceptet er at du stiller som et hold på alt mellem  to og tolv personer som skiftes til at løbe på en smuk løberunde i skoven på ca. 7 km. Efter hver omgang skifter holdet så til en ny løber der tager en tur.” fortsætter Allan Treschow.

Løbet har stævneplads på Hobro Idrætscenter og ruten der skal løbes kommer til at gå gennem den smukke Hobro Østerskov og selvfølgelig ned langs Mariagerfjord. Turen rundt i morgendiset efter 18 timers løb bliver magisk og smukt.

Spor 24 tilbyder flere forskellige klasser, så alle løbere har mulighed for at deltage og blive udfordret på eget niveau. Der er sågar en klasse for sololøbere, de såkaldte ultraløbere, der kan få deres lyst styret ved at løbe alene i alle 24 timer.

”Spor 24 er skabt med stor fokus på det sociale aspekt ved at samles en weekend omkring ens hobby.” beretter Bjarke Rosenbeck, der også er medarrangør af Spor 24. ”Vi tilbyder deltagere fra landets løbeklubber, der kommer for at hygge omkring deres sport mens de også får rig mulighed for at løbe nogle kilometer i løbet af de 24 timer.” uddyber Bjarke Rosenbeck.

”Mikset mellem løb og tiden på stævnepladsen gør også at nye venskaber opstår. Der kommer eksempelvis deltagere fra ’Løbeklubben på Facebook’ og ’Danske Trailløbere på Facebook’, til Spor 24 har vi mulighed for at tilbyde løbeture i smukke omgivelser og en stævneplads der giver plads til at nye venskaber kan vokse. Det er da skønt når vi kan bidrage til sådanne oplevelser.” siger Bjarke Rosenbeck med tydelig begejstring.

Udfordringerne for deltagerne til Spor 24 kan sammenlignes med Le Mans i den forstand, at holdet også skal lægge en strategi for hvordan de vil tackle udfordringerne med søvn i løbet af natten. Holdet beslutter selv hvor mange runder de løber mellem hvert skifte af løber og hvem der løber hvornår.

Når du ikke løber kan du tage en lur i dit medbragte telt eller sætte dig i cafeteriet hvor der vil blive serveret aftensmad, natmad og morgenmad for løberne. Selvfølgelig er der også fri adgang til frugt, energidrik og naturligvis kaffe.

Om Tom Kristensen kommer og løber med? …det melder historien ikke noget om

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14925:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Læs mere om Under Amour HOVR Machina