Løb dig til bedre tænder

Martin Bork, Admins billede

Du ved godt, at motion og en aktiv livsstil, er med til at forebygge en lang række sundhedsproblemer.
Det øger blodcirkulationen og hjælper os til et bedre og sundere legeme.
- Men vidste du også, at motion kan være med til at forebygge paradentose?

Når vi dyrker motion, styrkes immunforsvaret og dermed kroppens evne til at bekæmpe og forebygge paradentose. Forskning har vist, at personer, der dyrker regelmæssig motion, spiser sundt og overordnet set er i god fysisk form, har op mod 40% mindre risiko for at få paradentose.

Hvad er paradentose?
For at blive klogere på paradentose, har vi været i dialog med Tandlægerne Brønshøj Torv, som fortæller, at paradentose er en betændelsestilstand i tandkødet, der langsomt nedbryder den underliggende knogle, der holder tanden på plads. Dermed vil paradentose i sidste instans føre til løse tænder og tandtab.

Tandlægens tjekliste – Sådan spottes paradentose i tide

Paradentose rammer cirka halvdelen af befolkningen, og er dermed en af de mest almindelige tandsygdomme, vi kender. Og selvom motion hjælper med at forebygge, er der alligevel et par symptomer, du skal være opmærksom på:

·         Dårlig ånde

·         Blødende tandkød ved tandbørstning

·         Smerter i tandkødet

Dette er de mest almindelige forvarsler på tilstanden, og hvis du oplever en eller flere af disse, bør du konsultere din tandlæge med henblik på en nærmere undersøgelse.

”Du bliver hvad du spiser”

Som løber bliver man bombarderet med gode råd om kosttilskud og energidrikke, der skal sikre det optimale udbytte af din træning. Og langt hen ad vejen er det helt fint, så længe du udviser mådehold og sørger for, at disse tilskud ikke tager over for en almindelig sund og varieret kost.

Meget af den energi, der er i energidrikke, stammer fra sukker og derfor er det vigtigt med en god mundhygiejne og regelmæssig tandbørstning, da motion alene, ikke er nok til at komme paradentose til livs.

Et godt råd i forbindelse med brugen af energi- og sukkerholdige drikke, er ikke at børste tænder lige umiddelbart efter indtagelse. Det kan måske lyde underligt, men tandlægen påpeger, at sukkeret er med til at blødgøre emaljen, og dermed kan tandbørstning lige efter indtagelse faktisk risikere, at gøre mere skade end gavn.

Derfor er anbefalingerne fra tandlægerne som følger:

·         Vent lidt med at børste tænder, hvis du har drukket syre- eller sukkerholdige drikke

·         Skyl munden med alm. postevand inden tandbørstning

Tag et stykke sukkerfrit tyggegummi, da det hjælper med at genoprette syrebalancen i munden

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14335:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk