Jagten gennem historien

Martin Bork, Admins billede

Jagten - gennem historien giver hele familien en unik mulighed for at gå på opdagelse i museernes mystiske gange, kældre og hemmelighedsfulde parker. Der må løbes, larmes og opklares mysterier, når familieløbet sættes i gang for fjerde år i træk på 14 af Sjællands kulturinstitutioner.  

Der skal fart på løbeskoene, lys i pæren og fuldt tryk på fantasien, når Jagten - gennem historien vender tilbage i weekenden 8.-10. maj 2015 for fjerde år i træk. Både børn, voksne, bedsteforældre og klassekammerater kan være med, når de 14 jagter bliver fløjtet i gang rundt om på Sjælland. Jagten - gennem historien er en anderledes skattejagt for alle, som har lyst til at få pulsen op og dykke ned i historiens mysterier.

Rollespil – orienteringsløb og motionsløb på en gang
Løbet er på én gang rollespil, orienteringsløb og motionsløb, og hver jagt er bygget på virkelige, historiske fakta. Ruterne krydres med dramatiske effekter, skuespillere og masser af udfordringer, og der skal både løbes hurtigt og samarbejdes undervejs. Alle får en unik mulighed for at gå på opdagelse i museernes mystiske gange, mørke kældre, hemmelighedsfulde parker, byernes krogede gader og hyggelige baggårde - en hel særlig oplevelse man ikke må gå glip af.

Spion, soldat eller ghostbuster for en dag
De 14 løb byder på både spionjagter, skattejagter, styrkeprøver og gåder. På Garderhøjfortet kan man teste sine evner som soldat, i Sagnlandet Lejre går jagten på sagnkongen Gram, i Fredensborg Slotspark gælder det zarens arv og på Slotsholmen skal man finde kong Christian 4.s genfærd i de mørke kældre under Christiansborg. Man kan også gå på jagt efter de forsvundne diamanter ved Aldershvile Slotsruin, tage detektiv-hatten på og opklare mord ved Gl Holtegaard - eller gå på jagt efter den helbredende eliksir på Esrum Kloster.

Find en jagt nær dig
Jagten - gennem historien finder sted hele weekenden 8.-10. maj, så man har mulighed for at deltage i flere jagter i løbet af weekenden. På forsiden af arrangementets hjemmeside kan du læse mere om de 14 jagter – så kan du finde netop den jagt, man har lyst til at kaste sig ud i.

Billetter
Børn under 6 år er gratis, og køber du dine billetter på hjemmesiden, er der penge at spare. Her kan du også købe familiebilletter, som giver adgang til ét løb for to voksne og to børn til en god pris. Vil man sikre sig billet, er billetsalget åbent.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Jens Mathiassens billede
    Jeg vil her udleve mig selv som løber, Løbecoach, Løbetræner, Ultraløber-wannabe, Trailløber og bare glad for at bevæge mig - løbende ????????????‍♂️
  • Per Hussmanns billede
    Her vil jeg, som supplement til vores FB side, poste relevante info og oplevelser som formand for Aabenraa Bjergmarathon.
  • Tim Hansens billede
    Min blog vil handle om de ting som sker omkring mig og i mit hoved. Både når jeg løber motionsløb men også når jeg træner runde om i Furesø Kommune.
  • pixis billede
    Hvad laver en motionsløber når hun IKKE lige løber ??? det og meget andet vil du kunne læse om her på bloggen, som først og fremmest bliver min personlige træningsdagbog. Jeg skal efter længere tids...
  • Claus Heiberg Christensens billede
    Tja

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14680:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Garmin Forerunner

Bliv medlem af løberne.dk