- 19-11-2015
- Martin Bork, Admin
- Information
I alt er 14 kandidater indstillet til Kulturministerens Idrætspris 2015, som overrækkes i forbindelse med den årlige idrætsreception, som i år afholdes den 1. december 2015.
Kulturministeren overrækker årets idrætspris under Kulturministerens Idrætsreception, hvor medaljevindere ved VM og EM under Danmarks Idrætsforbund samt idrætsudøvere fra DGI og Dansk Firmaidrætsforbund ligeledes er inviteret til at deltage. Receptionen vil således samtidig markere idrætsudøvernes bidrag til et rigt idrætsliv i Danmark inden for eliteidræt og breddeidræt.
Dansk Firmaidrætsforbund har blandt andet indstillet Fredensborg atletikklub v/formand Jan Pold for at stå bag mandeløbet Xtreme Mandehørm, der i 2015 formåede at få 8000 mænd ud at løbe terrænløb.