HCA Marathon runder 5.000 deltagere på de fire distancer.

Martin Bork, Admins billede

HCA Marathon runder 5.000 deltagere på de fire distancer. Nyt 10 km-løb tiltrækker 1.000 deltagere.

Det traditionsrige HCA Marathon afvikles for 18. gang søndag den 1. oktober. Arrangørerne af det klassiske byløb kan denne gang glæde sig over at kunne byde mere end 5.000 deltagere fra op mod 40 lande velkommen. Begge dele er rekord.

- De mange tilmeldte løbere tager vi som et udtryk for, at vi præsterer at tilbyde et professionelt arrangement, som formår at tiltrække løbere fra hele verden. Løbet sætter HCA Marathon og Odense på mange eliteløbere og motionisters landkort, siger løbsdirektør Torben Simonsen. - Den nye 10 km har tiltrukket knap 1.000 løbere, og vores halvmaraton er også vokset til over 2.500 deltagere. Også MiniMarathon vokser i år, da vi har fået flere skoler med. Vi håber på status quo på den klassiske 42 km med ca. 1.500 løbere. Det er lidt svært at fastholde maratonløbere, der har deltaget måske 2 - 3 gange i vores by. Så vil de ud til Berlin, London og New York, siger Torben Simonsen, der kan glæde sig over de mange debutantløbere: - Vores løb egner sig til begyndere. HCA Marathon er overskueligt, hyggeligt og nemt at komme til fra hele Danmark. Jeg har også noteret mig, at der er løbere med fra ekstra mange lande i år. Sydafrika stiller med 19 løbere, og lande som Kina, Singapore og Hong Kong også er med. Samtidig har vi altid mange løbere med fra Tyskland, Holland, Sverige, Færøerne og Norge. Vi forventer ca. 275 udenlandske deltagere, heraf ca. 15 eliteløbere.

Hurtigløbere på plads

Igen i år består elitefeltet til HCA Marathon af en flok meget skrappe deltagere. Løbere fra Kenya, Etiopien, Eritrea og Ukraine stiller til start, og her får det bedste danske løbere hård modstand. Bedste danske chancer spås Aarhus 1900-løberen Louise Langelund Batting, der tidligere er blevet nummer to i HCA Marathon og som blev dansk mester i samme løb (2015).      

Ud over de klassiske distancer på den hele og halve maratondistance har HCA Marathon i år tilføjet en 10 km-distance, ”Løb de sidste 10 km”, som omfatter en strækning fra Flakhaven til mål på Atletikstadion. - Nyskabelsen, som er blevet mulig blandt andet via støtte fra Nordea-fonden, er et godt tilbud til den almindelige motionist, der gerne vil løbe i Odense by. Og samtidig en mulighed for at løbe 10 km i år, 1/2 maraton til næste år og maraton ved 20-års jubilæet i 2019, siger Torben Simonsen, der oplyser, at der kan købes startnumre på sportsmessen i Odense Idrætshal frem til lørdag kl. 18.

HCA Marathon afvikles igen i år på den første søndag i oktober. Arrangementet omfatter den klassiske maratondistance på 42,195 km, 1/2 Marathon, 10 km og MiniMarathon over 4,2 km. Alle løb starter fra Stadionvej ud for Odense Idrætshal klokken 10.00, undtagen MiniMarathon, som afvikles fra klokken 14.00.

HCA Marathon er støttet af Nordea-fonden i 2017, 2018 og 2019.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • priyankas billede
    jeg vil her på bloggen skrive om mine oplevelser med løb. Jeg startede mandag den 4-10-2010 med min første træningsdag, jeg løber efter iforms program.
  • Sune Hundebølls billede
    Ord om løb og træning.
  • Mor_til_4s billede
    Min blog begyndte som en bolg om træningen fra 5 km til en halv marthon. Men mit liv tog en helt anden drejning, da jeg den 19 nov 2011 brækkede ryggen + flækkede et ribben + nogle bøjet ribben, da...
  • Karoline Viums billede
    Jeg er en pige på blot 15 år, der elsker og løbe og har løbet 2 halvmarathon på ½ år. Jeg ser nu frem til en masse andre landistanceløb i danmarks natur.
  • LiseSs billede
    Jeg vil skrive om min udvikling som løber, og tage jer med på min rejse mod en sund krop. Jeg er hverken en fanatisk eller fantastisk løber, men jeg er opsat på at gøre det her fuldt ud! Velkommen...

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12893:

Carstens billede
Ny i forbindelse med deltagelse i arrangerede løb. Løber mellem 5 og 10 km Løber gerne sammen med...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen