HCA: Firmastafet og positive tilmeldingstal

Martin Bork, Admins billede

Det klassiske H.C. Andersen Marathon i Odenses gader er i år lagt søndag den 28. september. Løbet kan fejre et lille jubilæum, da det er 15. gang, der skal løbes maraton i byen. - Gennem årene har vi afviklet mange mesterskaber i vores løb, og vi har DM med igen denne gang, siger løbsdirektør Torben Simonsen. - Jubilæet markerer vi blandt andet med et "nyt løb i løbet". Vi kan tilbyde et stafetløb for firmaer, der hver stiller med fire deltagere, som deler distancen på 42 km. Stafetløbet med forskellige startsteder for de enkelte ture er et godt tilbud til virksomheder og firmaer, som gerne vil være en del af Odenses store løberfest. I en del af de etablerede maratonløb rundt omkring i Europa, som H.C. Andersen Marathon sammenligner sig med, er der indlagt forskellige løbstilbud, og det giver en masse liv til løbene. Samtidig er det også en god mulighed for de løbere, som synes, at maratondistancen er i overkanten rent distancemæssigt, siger Torben Simonsen.

Mange tilmeldinger
Med knap seks uger til løbet kan der noteres meget fine tilmeldingstal trods konkurrence fra halvmaraton over Storebælt 14 dage før og Berlin Marathon på den samme dag. - Vi runder snart de 2.700 tilmeldinger, og det er betydeligt flere end på samme tidspunkt for et år siden, siger en optimistisk løbsdirektør. - Mange af de etablerede løb er under pres, men vi kan notere virkelig mange tilmelding på både den klassiske maraton og ikke mindst halvmaratonløbet for kvinder, der er Europas eneste af den slags. Vi mærker tydeligt, at halvmaraton er blevet en folkedistance i Danmark med foreløbig 4 meget store hjemlige løb i år, herunder VM-løbet i marts København med 27.000 deltagere. Det skønnes, at 75.000 danskere vil løbe den halve maraton i 2014, og en god del af dem vil løbe i Odense. På samme tid vil en del løbere efter et par halvmaratonløb kigge op mod den fulde distance, siger Torben Simonsen, der kan notere, at eliten igen i år finder vej til Odense: - Den tidligere verdensrekordindehaver Paul Tergat er nu træner i Kenya, og han har bebudet, at han sender en gruppe meget hurtige folk til vores løb. Vi vil gøre meget for at fastholde vores status som Nordens hurtigste maratonløb. 

Fire gange fortræning
- Fra den 27. juli har vi hver søndag haft gratis fortræning med tempoholdere klokken 9 fra Ansgar Anlæg. Tilbuddet gælder for både halv- og helmaratonløbere, der gerne vil træne i forskellige tempi og prøve ruten af. Vi har endnu fire søndages træning, undtagelsen er den 31. august, hvor der afvikles cityløb, siger Torben Simonsen.

H.C. Andersen Marathon afvikles i år på den sidste søndag i september. Arrangementet omfatter den klassiske maratondistance på 42,195 km, 1/2 maraton på 21,097 km for kvinder, 1/2 maraton for mænd, Firmastafet (4 deltagere på hvert hold) og MiniMarathon over 4,2 km.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Ann-Dortes billede
    Jeg har fornøjelsen af at teste løbesko :) Så min blog vil primært handle om udstyr og selvfølgelig mine oplevelser med min træning
  • Claus Rasmussens billede

    I november 2011 startede et hold på 15 blandede talenter deres rejse mod CPH Marathon 2012 i god stil og flade sko.

    Og vi har det hele: En jernmand in spe, en duathlet med...

  • Jyt's billede
    Det kan jeg så ikke . . . .men jeg kan løbe 100 meter :-) … og det er da en start
  • Melindas billede
    Jeg vil skrive om mine oplevelser omkring træning, mad og min hverdag. Jeg styrketræner dels, men løber også meget og derfor vil mine indlæg være lidt en blanding af alt dette. Jeg håber nogle kan...
  • Per Hussmanns billede
    Her vil jeg, som supplement til vores FB side, poste relevante info og oplevelser som formand for Aabenraa Bjergmarathon.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15214:

Kate Edelved Frydshøjs billede
Jeg er nybegynder i løb.

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk