Har løbeiveren toppet?

Martin Bork, Admins billede

Idrættens Analyseinstitut, Idan, sætter igen danskernes motions- og sportsvaner under lup med en omfattende undersøgelse. I november 2011 har ca. 4.000 børn i alderen 7-15 år og 9.000 voksne modtaget et omfattende spørgeskema, der skal give større indblik i spørgsmålene omkring danskernes idrætsdeltagelse anno 2011. Resultaterne skal analyseres nærmere i løbet af 2012 og munde ud i en konklusion om danskernes motions- og sportsvaner.

Undersøgelsen følger op på tidligere undersøgelser af danskernes motions- og sportsvaner, men undersøgelsen går samtidig tæt på nye aspekter af motions- og sportsaktiviteter.

Færre løber
Danskernes løbevaner indgår som en del af undersøgelsen. Hver fjerde dansker over 16 år løber jævnligt. Hos Idan forventer Kasper Lund Kirkegaard, idrætsanalytiker og ph.d.-stipendiat, at andelen af voksne personer, der løber jævnligt, næppe stiger, men vil falde en smule i forhold til den seneste undersøgelse af danskernes motionsvaner fra 2007. Aldrig har så mange danskere løbet, alligevel mærker løbsarrangørerne tilbagegang specielt på de korte distancer. Selv kvindeløbene har til syneladende mistet magien, mener Kasper Lund Kirkegaard.

Utraditionelle løb
Løbsarrangørerne skal tænke utraditionelt for at gøre sig forhåbninger om at tiltrække flere deltagere til deres motionsløb. Nye løbere skal findes i udlandet. ”Det er oplagt at tiltrække aktive idrætsturister”, siger Kasper Lund Kirkegaard fra Idan. Han mener, det kan blive svært at fastholde interessen om løb. ”Hvis det skal lykkes, skal der være tale om et helt unikt løb på en unik strækning, som man ikke har adgang til normalt”, påpeger han og nævner bl.a. broløb, som et godt eksempel.

Flere løbsarrangementer
På trods af Kasper Lund Kirkegaards forventninger om en faldende tendens, taler tallene et andet sprog. I 2011 gennemførte godt 620.000 danskere et motionsløb. Det er en anelse flere end i 2010. Samlet blev det i 2011 løbet godt 5,5 mio. km. til landets motionsløb, hvilket er en anelse færre kilometer end i 2010, men dog en halv mio. kilometer mere end i 2009.

Ser vi på antallet af løbsarrangementer vidner Danmarks største løbskalender om en lille stigning i 2011 i forhold til året før. I 2011 blev der arrangeret 1206 løb mod 1109 løb i 2010. Mens antallet af maratonløb stort set er det samme, er antallet af halvmaratons og kortdistanceløb steget.

Der synes at være modsatrettede tendenser, som måske er udtryk for at danskernes løbevaner i disse år er på vej i en ny retning. Vi følger naturligvis op på analysens resultater.

#1

Anonyms billede

For kvindeløbenes vedkommende er den stigende pris demotiverende....

#2

Arne Olsens billede

Generelt presser mange klubber lige priserne en lille smule op, men når kvaliteten eller organiseringen omkring løbet ikke følger trop, så vil man opleve et fald i interesserede løbere.

Hvem gider løbe 13 kilometer og blive spist af med to glas saft for 250 kroner? Nå ja, 15.000 løbere til Eremitageløbet for lige at nævne det mest grelle eksempel.

#3

Jacobs billede

Det er spændende at følge udviklingen! Især fordi der er parametre, der kan trække i hver deres retning.

På den ene side har vi - som det allerede er blevet nævnt - en tendens til stigende priser, der kan skræmme. Dertil kommer et "marked", som måske er ved at blive mættet.

På den anden side er jeg ikke i tvivl om, at mange motionsløbere fremover vil fravælge løb af den gammeldags slags. Altså for eksempel løb, hvor distancen kun er angivet med et par kilometers usikkerhed, og hvor der er tidstagning med stopur - hvis overhovedet.

Jeg tror ikke, at vi vil se en renæssance for disse "hyggearrangementer". Man må erkende, at danskerne i stigende grad tænker som forbrugere, også når de dyrker deres fritidsinteresser, og hvis de investerer tid og kræfter i noget, så vil de også have noget igen. Nok er de prisbevidste. Men de vil ikke træne i tre lange måneder frem mod et motionsløb for så at blive spist af med en cirkatid og et selvudskrevet diplom. I det regnestykke vinder kravet om kvalitet over kravet til anstændige priser.

Når det er sagt, så tror jeg, at der er en grænse for, hvor mange faciliteter man kan stoppe ind i et løbearrangement. Og jeg vil ikke afvise, at prisniveauet i sig selv kan blive en vigtig faktor i spillet om "kunderne". Men p.t. er der nogle andre parametre, der er mere i spil. Og én faktor vil hele tiden være der: Geografien. Det er trods alt nok de færreste motionsløbere, der vil rejse en time ekstra frem og tilbage for at spare en halvtredser i startgebyr...

/Jacob, Danskebjerge.dk

 

 

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 13849:

Sabrina Sørensens billede
Nyopstartet løber, efter GB-operation 17/01/17. Mål: Halvmarathon sept19

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør