Fysisk inaktivitet er den næststørste dræber

Martin Bork, Admins billede

Sundhedsstyrelsen har beregnet en lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser i forhold til 12 risikofaktorer.

Analysen viser, at adfærdsmæssige faktorer, såsom rygning og fysisk inaktivitet, har stor betydning blandt både mænd og kvinder, mens alkohol og stofmisbrug har større betydning blandt mænd end blandt kvinder, og usikker sex primært har betydning blandt kvinder.

De adfærdsmæssige og biologiske faktorer påvirkes af levevilkår, såsom uddannelse og arbejdsliv, der igen påvirkes af den måde, samfundet er organiseret på. 

13 % mænd og 13 % kvinder er klassificeret som værende fysisk inaktive. I denne gruppe ses en relativ høj andel storrygere, svært overvægtige, personer med et højt alkoholforbrug samt personer med grundskoleuddannelse. Det gælder især for storrygere og svært overvægtige, hvor andelen var dobbelt så høj blandt de fysisk inaktive i forhold til referencegruppen af personer, der var fysisk aktive.

De helbredsmæssige konsekvenser af fysisk inaktivitet måles ved at sammenligne personer med forskelligt aktivitetsniveau i fritiden. Herved fås tal for de ekstra tilfælde, der kan relateres til fysisk inaktivitet. Rygning, BMI og alkohol forklarer 27-29 % af forskellen mellem de fysisk inaktive og de fysisk aktive. Selv efter justering for disse tre faktorer resterer stadig en stor byrde relateret til fysisk inaktivitet.

Der var 6.000 ekstra dødsfald blandt fysisk inaktive personer i forhold til fysisk aktive personer. Der var 14.000 tabte leveår blandt mænd og 8.300 tabte leveår blandt kvinder og et tab i befolkningens middellevetid på et år og en måned for både mænd og kvinder.

Det er veldokumenteret, at fysisk inaktivitet har en skadelig virkning på helbredet. Flere fysisk aktive giver en lavere sygdomsbyrde. Der bør dog tages højde for omvendt kausalitet, idet sygdom også kan være årsag til inaktivitet.

Her er listen over risikofaktorer:

  • Rygning: 13.638 flere dødsfald blandt rygere og eks-rygere i forhold til folk, der aldrig har røget. 7.308 er mænd. 6.330 er kvinder. Tallet er justeret for alkohol, fysisk inaktivitet og BMI.
  • Fysisk inaktivitet :5.947 flere dødsfald blandt fysisk inaktive sammenlignet med fysisk aktive. 2.812 er mænd. 3.135 er kvinder. Tallet er justeret for rygning, alkohol og BMI.
  • Alkohol: 2.924 flere dødsfald blandt personer med højt alkoholforbrug. 2.165 er mænd. 759 er kvinder. Tallet er gennemsnitligt for 2010-2012.
  • Dårlig mental sundhed: WHO definerer mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagsudfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker. 2.408 flere dødsfald blandt personer med dårligt mentalt helbred. 1.020 er mænd. 1.388 er kvinder. Tallet er justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI.
  • Stofmisbrug: 1.009 flere dødsfald blandt personer med stofmisbrug. 662 er mænd. 347 er kvinder. Tallet er gennemsnitligt for 2010-2012.
  • Ensomhed: 774 flere dødsfald blandt ensomme personer. 429 er mænd. 345 er kvinder. Tallet er justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI.
  • Søvnbesvær: 747 flere dødsfald blandt personer med søvnbesvær. 536 er mænd. 211 er kvinder. Tallet er justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI.
  • Svær overvægt: 630 flere dødsfald blandt svært overvægtige. 375 er mænd. 255 er kvinder. Tallet er justeret for rygning, alkohol og fysisk inaktivitet.
  • Lavt indtag af grøntsager: Dødsfald på grund af iskæmisk hjertesygdom blandt personer med et lavt indtag af grøntsager er estimeret ud fra ”Danskernes kostvaner 2011-2013” samt Dødsårsagsregisteret. 167 flere dødsfald blandt personer, der spiser for få grøntsager. 118 er mænd. 49 er kvinder.
  • Usikker sex: Som mål for usikker sex benyttes i rapporten provokeret abort, livmoderhalskræft samt de seksuelt overførbare sygdomme klamydia, gonoré, syfilis og HIV/AIDS. 156 flere dødsfald, som skyldes usikker sex. 38 er mænd. 118 er kvinder.
  • Lavt indtag af frugt: Dødsfald på grund af iskæmisk hjertesygdom blandt personer med et lavt indtag af frugt er estimeret ud fra ”Danskernes kostvaner 2011-2013” samt Dødsårsagsregisteret.136 antal flere dødsfald (hjertesygdomme) blandt personer, der spiser for lidt frugt. 112 er mænd. 24 er kvinder.

    Kilde: Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, Ryd JT, Strøbæk L, White ED, Sørensen J, Juel K. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Lars Fabriciuss billede
    Jeg har været igennem et vægttab på 40 kg på blot 10 måneder, jeg har brugt løb rigtig meget, og her er Silkeborg den bedste by at løbe rundt i :) Men nu er jeg ved at træne op til marathon til maj,...
  • Sannes billede
    Mon nogen har gode råd til følgende. Mine "læger" har stillet diagnosen betændt achillessene, men ingen af de øvelser som anbefales hjælper. Jeg har i en periode haft en smule ondt ved løb over 6-7...
  • Ann-Dortes billede
    Jeg har fornøjelsen af at teste løbesko :) Så min blog vil primært handle om udstyr og selvfølgelig mine oplevelser med min træning
  • Bdicte75s billede
    På engang rolig og fyldt med en fantastisk ren energi og forøget overskud - Sådan føler jeg når jeg har løbet. Så hvorfor er det så, så svært at komme afsted? hvorfor kan den ene dag tage den anden...
  • KaTrineSs billede
    Jeg har sat mig for at ville gemmenføre et løb på 10 km lige inden eller i starten af næste sommerferie. Jeg har ingen idé om mit mål er urealistisk eller om det faktisk er opnåeligt. Jeg ved heller...

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12470:

Micks billede
Korte distancer

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen