Fup eller fakta om løbesko - Debatten

Martin Bork, Admins billede

Debatten om løbeskos effekt og årsag til løbeskader eller omvendt er ikke ny, men den er blusset op og har fået ny næring i de seneste dage. Debatten begyndte med en artikel i Ugeskrift for læger, hvor læge ved Arbejdsmedicinsk klinik i Slagelse, Jacob Schelde, hævder, at traditionelle løbesko med stødabsorberende effekt og kiler, ikke mindsker risikoen for skader. Denne artikel er blevet tolket og bragt i en lang række medier.

En række artikler og indlæg er vigtigere end andre og flere er blot gentagelser af andre mediers artikler. Herunder er det forsøgt at samle de vigtigste artikler og indlæg, så man kan danne sig et overblik over debatten lige nu. Der er links til kilderne i bunden af hver artikle eller indlæg. Bidrag gerne til rækken af indlæg med flere kilder eller dine egne synspunkter.

God læselyst!

#1

Martin Bork, Admins billede

Fup eller fakta om løbesko

Af: Læge ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse, Jacob Schelde

[Forkortet]

Idrættens Analyseinstitut vurderer, at 31% af den voksne danske befolkning løbetræner. I 2007 var det 25%. Stigningen må betragtes som en meget positiv udvikling, da det er veldokumenteret, at regelmæssig fysisk aktivitet er effektiv i forebyggelsen af flere sygdomme. Da forekomsten af løbeskader er meget høj, nemlig 19-79%, er der en stor interesse i at forebygge og forhindre løbeskader. Her er der specielt megen opmærksomhed på løbeskoen, dens stødabsorberende egenskaber og dens evne til at kontrollere fodens pronation. Producenterne og sælgerne af løbesko bruger som salgsargument, at skader kan forebygges, hvis køberne vælger de løbesko, som passer bedst til køberens løbestil og fodens beskaffenhed, og der udføres derfor ofte en løbestilsanalyse.

Den megen interesse for løbeskoens opbygning og egenskaber står imidlertid i skærende kontrast til manglen på evidens i den videnskabelige litteratur for løbeskoens forebyggende effekt på skader. Den gængse opfattelse er, at en løbesko skal købes efter, hvilken form køberens svang har: lav, normal eller høj. En lav svang antages at føre til mere pronation. En høj svang antages at være mere rigid og ufleksibel, hvilket fører til mindre pronation og udløser kraftigere stød ved landing. Opfattelsen er, at løbeskoens konstruktion vil korrigere for disse karakteristika og derved mindske risikoen for skader. En person med en lav svang vil blive anbefalet en motion control-sko, en person med høj svang anbefales en cushioned/neutral sko, og en med en normal svang anbefales en stability-sko. Disse anbefalinger har dog ikke kunnet bekræftes i kliniske studier.

...

KONKLUSION

Efter gennemgang af den videnskabelige litteratur må det konstateres, at de gængse anbefalinger vedrørende løbesko ikke er baseret på videnskabelig evidens. Der er således ikke dækning for, at løbesko skal anbefales efter højden af svangen for at forebygge skader, eller at støddæmpningen i skoen forringes efter længere tids brug. Der er heller ikke fundet en sikker årsagssammenhæng mellem pronation og udvikling af skader. På den baggrund kan en løbestilsanalyse for at vurdere pronation ikke anbefales, og der eksisterer ydermere ikke standardiserede målemetoder eller normalværdier for pronation. I nogle af de gennemgåede studier er der fundet en øget risiko for at opleve skader eller smerter ved anvendelse af motion control- eller cushioned-sko. I forhold til disse sko medfører stability-sko en mindre risiko. Der er imidlertid fortsat behov for at undersøge, om de forskellige typer løbesko er forebyggende, harmløse eller skadende, og her er randomiserede kontrollerede forsøg med mange deltagere og lang varighed at foretrække.

Kilde: Ugeskrift for læger, uge 41.

#2

Martin Bork, Admins billede

Ekspert: Køb de løbesko, der er mest behagelige

DR

Løbesko til flere tusinde kroner er ikke noget særsyn, og rigtig mange motionsløbere er faktisk villige til at betale prisen, hvis det betyder, at de kan holde formen uden skader. Men i bund og grund er der ingen dokumentation for, at de dyre, specielle løbesko forebygger skader bedre. Så hvad skal man vælge?

- Man skal finde den sko, der føles behagelig, og som man løber godt i. Hvis du ikke får ondt, jamen så hold dig til den model, forklarer læge fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Odense, Jacob Schelde.

Han har gennemgået 30 internationale studier og læst hundredvis af videnskabelige artikler på området og konkluderer, at det er svært at give konkrete råd om løbesko, da der simpelthen ikke er foretaget videnskabelige undersøgelser af det.

- Til gengæld kan vi sige, at der er en sammenhæng mellem hvor mange kilometer, man løber og antallet af skader. Der er en tendens til, at løber man mange kilometer, så får man også oftere skader. Så før du skifter dine sko ud, så ville jeg sætte antallet af kilometer ned først for at se, om der er en effekt her.

- Der er jo nogen, der fra naturens hånd, får flere skader end andre, og det kan nye løbesko ikke hjælpe på, forklarer lægen, der sammen med en række kolleger er i gang med at planlægge et større studie af løb og risikoen for skader.

Læs hele artiklen her: http://www.dr.dk/sundhed/dinsundhed/L%C3%B8b/Artikler/2012/1005100645.htm

#3

Martin Bork, Admins billede

Fup eller fakta om løbesko (replik)

Af: Thomas Keiser, Keisersport

Artikel i Berlingske skaber mediestorm om løbesko.
Læge Jacob Schelde har i ugeskrift for læger offentliggjort en statusartikel, der skal belyse om løbesko kan forebygge antallet af løbeskader.
Artiklen siger således intet om, hvorvist løbeskader kan behandles og undgås med hensigtsmæssige løbesko.

Det er en prisværdig indsats, at han forsøger at belyse et område der er vigtigt for mange. Idrættens analyseinstitut vurderer nemlig, at 31% af den danske befolkning løbetræner.

Jacob Scheldes artikel har været refereret i Berlingske, Radioavisen på P3 og DR Update har ligeledes bragt et indslag om emnet.

Artiklen bygger på en amerikansk undersøgelse, hvor ca. 7000 soldater har fået undersøgt deres fødder og fået udleveret løbesko, hvorefter man har undersøgt hvor mange der fik skader i de forskellige sko.

Hvor går det galt
Der hvor det går galt, både for Jacob Schelde og i den amerikanske undersøgelse, er den meget simple metode man har valgt som metode eller værktøj i undersøgelsen.

Det eneste mål der blev brugt som kriterie for valg af løbeskoen var nemlig et fodaftryk der skulle afgøre, om soldaten havde en høj, medium eller lav vrist.

Dette er en forældet og mangelfuld metode, hvis man vil finde den rigtige løbesko til folk. Hvis man vil arbejde seriøst, må man tage fodens og kroppens biomekanik med i sine overvejelser i skovalget.

Når metoden i undersøgelsen er så overfladisk, er det åbenlyst for de fleste, at konklusionerne dermed også bliver meget usikre. Formentlig ville en undersøgelse, hvor løbesko var udvalgt efter flere biomekaniske kriterier vise noget andet.

Vi og andre seriøse løbebutikker tager højde for en lang række faktorer, der præcist definerer den enkeltes behov. 

Vi laver en behovsanalyse der afdækker den enkeltes særlige forhold. vægt, træningstilstand, løbemængde, tidligere skader, en grundig analyse af fodtype, bevægelighed og vi laver en løbeanalyse med flere forskellige løbesko inden den endelige og mest velegnede løbesko vælges. Desuden sikrer vi os, at vi ikke fjerner fodens naturlige pronation, så der er blødt og naturligt forløb af afviklingen. Løberen får, hvis der er behov for det, et relevant træningsprogram med hjem, og vi gennemgår detaljerne, så belastningsskader kan undgås.

Læs resten af artiklen her: http://www.kaisersport.dk/loebebutikken/fup-eller-fakta-om-loebesko.html

#4

Martin Bork, Admins billede

Læge advarer: Løbestilsanalyse giver større risiko for skader

Politiken

En løbesko fra specialbutikken, som ekspedienten har fundet efter at have set og videofilmet dig på løbebåndet, er faktisk farligere for dig, end hvis du bare vælger en tilfældig sko fra hylden.

Læge Jacob Schelde fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Odense har gennemgået 30 større forskningsresultater på internationalt plan, og han konkluderer i Ugeskrift for Læger, at turen til specialbutikken kan føre til øget risiko for skader.

»Den normale anbefaling fra sportsbutikken er, at man skal købe efter fodaftryk. Har du plat fod, så skal du have støtte i svangen og kiler ved hælen, så den ikke falder indad. Har du højere svang, skal du have anden slags sko, der er mere neutral. Ideen skulle være, at en antipronationssko reducerer risikoen for skader. Men det kan ikke bevises. Tværtimod«, siger læge Jacob Schelde til Politiken.

Antipronationssko giver skader
Mest vægt lægger han på tre undersøgelser fra det amerikanske forsvar, hvor flere end 7.000 mænd og kvinder har fået udleveret sko til fysisk træning.

En gruppe fik sko, der kompenserede for særlig høj eller lav svang. En kontrolgruppe fik en almindelig neutral løbesko. Og der var ingen forskel på antallet af skader mellem de to grupper. Faktisk havde gruppen, der var blevet udstyret med en sko, der passede til deres fodaftryk, flere skader end gennemsnittet.

Samme konklusion viste en undersøgelse med 81 kvinder, der skulle løbe en halvmaraton. Løberne blev klassificeret efter fodstilling. Derefter fik de udleveret en a tre forskellige typer sko. Igen var der flest skader hos de løbere, der havde brugt en antipronationssko.

»De, der havde fået udleveret en sko, der ikke passede til deres fodaftryk, havde altså færre skader, end når man kompenserer for overpronation med en antipronationssko«, siger læge Jacob Schelde.

Læs hele artiklen her: http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/motion/ECE1775368/laege-advarer-loebestilsanalyse-giver-stoerre-risiko-for-skader/

#5

Martin Bork, Admins billede

Kommentar til løbeskosdebatten

Af: Løbecoach og indehaver af Multitesta, Ole Stougaard 

Debatten om løbesko er igen blusset op. Læge Jacob Scheldes artikel har sat røre i andedammen, og der bliver debatteret på livet løs på de sociale medier.

Ud fra de parametre, som Jacob har lagt vægt på i sin undersøgelse, er der ingen evidens, for at de “rigtige” løbesko forebygger løbeskader. I samme åndedrag er der så heller ikke noget værdifuldt i den løbestilsanalyse, der foretages i en løbebutik, med henblik på at analysere kundens “løbestil”.

Uden at jeg vil lægge hovedet på blokken og komme med samme konklussion som Jacob, er det også min erfaring, at løbesko ikke har den store effekt på forebyggelsen af løbeskader.

Det understøttes af, at antallet af løbere med løbeskader er steget hen over de sidste 20 år, til trods for at løbeskoene i samme periode er blevet langt mere avancerede.

Studier af kraftpåvirkningen ved hællanding og forfodsløb peger ligeledes i retning af, at den kraftpåvirkning der kommer ved en hællanding potentielt er skadesfremmende.

Og denne kraftpåvirkning ændres ikke af de løbesko, som du løber i! Du kan reducere skadesrisikoen ved at ændre på selve kraftpåvirkningen, og det kan du gøre ved at ændre på din løbeteknik.

Når Jacob siger, at løbestilsanalyser er unødvendige, er det meget vigtigt at være opmærksom på, at den slags løbestilsanalyse, der laves i løbebutikker, reelt ikke har noget med en løbestilsanalyse at gøre!

Det ville være mere rigtigt at kalde det en løbeSKOsanalyse, idet der kun kigges på fødderne og ikke på, hvordan personen løber. Jeg er ked af, at Jacob bruger ordet løbestilsanalyse, da det forvirrer løberne og får dem til at tro, at en løbestilsanalyse ikke er noget værd…

Det er den!

Jeg tror netop, at løbestilsanalyse, fejlretning og efterfølgende tekniktræning er vejen væk fra løbeskader.

Hvis du lærer at løbe korrekt, så ændrer du på den kraftpåvikning, der kommer i forbindelse med landingen, og dermed mindsker du også risikoen for at blive skadet.

Derfor er det også på tide, at forskningen i løbeskader retter fokus på løbeteknik frem for hele tiden at fokusere på løbesko, træningsintensitet, træningsvolumen etc.

Løbere skal ligeledes til at indse, at de ikke skal lede efter de rigtige løbesko, hvis de vil undgå skader. De skal til at træne løbeteknik og blive bevidste om, hvordan man løber. Som fysioterapeuter, løbetrænere, løbeeksperter og idrætsprofessorer har vi et stort ansvar for, at dette kommer til at ske.

Løbere får deres viden fra løbeeksperter, og så længe løberne ikke er på rette spor, fortsætter de med at løbe uhensigtsmæssigt… og fortsætter med at være løbeskadede et par gange om året!

Kilde: http://www.multitesta.dk/ole/min-kommentar-til-lobeskosdebatten/

#6

Martin Bork, Admins billede

Indlæg på Motionsløbs Facebook-side

Af: Medarbejder hos Sportsmann, Simon Foss Jensen

Nu har der været så meget snak det sidste stykke tid, angående betydningen af løbesko og løbestilsanalyse! En ny forskning er skeptisk omkring behov for at blive stabiliseret og om det overhovedet kan betale sig at bruge penge på de dyre modeller.

Nu kommer jeg fra en branche, hvor jeg ikke har lavet andet end at analysere og hjælpe folk til at optimere deres løb. Jeg har også haft et tæt samarbejde med flere dygtige fysioterapeuter, som har fortalt eller delt deres erfaringer med mig på kryds og tværs.

Der er så mange forskellige filosofier omkring løbestil!
Skal folk stabiliseres, Skal man løbe i neutral fodtøj, Har støddæmpning betydning, Natural running osv. Hvad er det rigtige svar?

Min konklusion er at der er ikke nogen! Det handler meget om den individuelle person og hans/hendes Vægt, Pronationsgrad, Højde, Afsæt/Skridt/Landing, Erfaring, Træningsmængde, Muskulatur, Sener, alder osv. DET ER EFTER MIN MENING DET SOM HAR DEN STØRSTE BETYDNING!

I Sportsmann og især da jeg arbejdede for Runners Corner var det en del af min dagligdag at hjælpe folk som havde overbelastninger f.eks. ved at de havde løbet i for stabile eller helt neutrale sko. Så er det min opgave at finde frem til den type som er mest hensigtsmæssig for kunden.

Jeg kan ikke tælle det antal gange, som jeg har haft kunder i Runners Corner som er kommet tilbage til mig en perioder efter de har fået en ny sko og de har fortalt hvor fantastisk det er blevet for dem at løbe nu.

Min opfattelse:
Kraftig pronation, skal behandles med støtte i en grad så størstedelen af pronation bliver fjernet. Dog ikke så meget at der ikke kan komme en naturlige bevægelse i fodledet.

For meget støtte kan give overbelastninger i flere områder af kroppen og det kan være skyld i at kroppens naturlige affjedring bliver minimeret.

Neutral løbere kommer der flere og flere af, fordi man har fundet ud af at det er sundt at have en naturlig bevægelse i fodledet. Dog skal man være obs på hvilken type neutral sko man får, fordi der kan være stor forskel på de forskellige neutrale modeller.

Der findes mange gode fysioterapeuter som sælger rigtig gode såler!
Blandt andet kan jeg nævne Supersole som et fantastisk produkt, der kan tilbyde en løber det sidste støtte han/hun har brug for. Kan også hjælpe ting at støtte foden hvis f.eks. svangen er faldet sammen.

Nogle få mennesker har ikke behov for løbestilsanalyse, de kan simpelthen løbe i alt fodtøj, som bliver kastet efter dem!

Minimalistiske sko er efter min mening et rigtig godt subliment og skal anvendes engang imellem. Det kan være hver 2-4 løbetur vælger man at løbe i en sko, med lavere drop, mindre støtte og mindre affjedring. Det vil styrke ens muskulatur på samme måde som det gør, når man løber på varierende underlag. Fantastisk for kroppen :-)

Det vigtigste at nævne er at der findes så mange forskellige typer sko!
Når man snakker neutral sko, finder der så mange forskellige modeller som fungere på vidt forskellige måder. Det samme gælder alle de andre typer løbesko der findes og derfor er det så vigtigt at tjekke om skoen passer til ens løbestil. Så besøg din lokale løbespecialist, fordi det har efter min mening stor betydning hvilke sko du vælger!

Der er en grund til blandt andet Runners Corner, Løberen, Løbekompagniet, In Sport, Marathon Sport, Sportsmann osv. sælger så mange sko som vi gør. Det er fordi de hver eneste dag hjælper nogle mennesker til at optimere deres løb via rådgivning og løbestilsanalyse.

Dette er kun en lille brøkdel af hvad jeg kan fortælle om dette emne! Men jeg har ikke plads til at skrive det hele på facebook, men vil hellere end gerne snakke med jer om det over telefon eller face to face hvis du er i tvivl om hvad du tror er det rigtige.

Til sidst vil jeg sige
At når de snakker om i artiklen at der ikke er forskel på en dyr eller billig løbesko, så ved jeg ikke om jeg skal græde eller grine!
Det er så forkert i min verden og jeg kan kun ryste på hovedet.

Kilde: http://www.facebook.com/pages/Motionsl%C3%B8b-Website-for-l%C3%B8bere/203268656434?ref=hl#!/permalink.php?story_fbid=249819501806865&id=203268656434&notif_t=wall

#7

Lars Nielsens billede

Det er lidt påfaldende, at det netop er forhandlere/sælgere af løbesko der kritiserer undersøgelsen. Var man lidt konspiratorisk anlagt, kunne man jo forledes til at tro de havde økonomiske interesser i en anden konlusion end den undersøgelsen kommer frem til...

#8

Charlotte Aagaards billede

Det er altid svært, når nogen hævder at have fundet ud af SANDHEDEN om løb og om hvordan man undgår skader. Men:

Hvorfor har benproteser til LØB så ingen hæl? Svar: Fordi det ikke er optimalt at løbe på hælen!

Hælen bruger vi, når vi går, ikke når vi løber. Sådan er vi nu engang designet.

 

 

#9

Anonyms billede

 

Jeg har gennemlæst den litteratur, som forfatteren Jacob Schelde refererer til i artiklen "Fup eller fakta om løbesko", og har meget svært ved at forstå, hvordan han er kommet frem til sine konklusioner. Det kan i hvert fald ikke være på baggrund af de 30 artikler, han henviser til, så enten ligger han inde med forskningsresultater, vi endnu ikke kender til, eller også har han i den grad overfortolket litteraturen. Jeg har lavet en videnskabelig gennemgang af nogle af de samme studier for at vise, hvordan resultaterne kan vinkles afhængigt af øjnene, der ser: https://dl.dropbox.com/u/5199633/Loebeskofupellerfaktaomvidenskabeligevidens.pdf

#10

Martin Bork, Admins billede

Fakta om "Fup eller fakta om løbesko"

Af løbeforretningen Løberen

Mange løbere har garanteret hørt om Jacob Scheldes artikel fra Ugeskrift For Læger (8. oktober 2012), som er blevet gengivet i flere større medier den seneste uges tid. Artiklen er blevet fortolket på mange måder, og der er blevet konkluderet og skabt overskrifter, som desværre ikke er helt sande. I dette lille skriv får du LØBERENs syn på sagen.

 

Artiklens konklusion
Jacob Schelde konkluderer: ”Der er således ikke dækning for, at løbesko skal anbefales efter højden af svangen for at forebygge skader, eller at støddæmpningen i skoen forringes efter længere tids brug. Der er heller ikke fundet en sikker årsagssammenhæng mellem pronation og udvikling af skader. På den baggrund kan en løbestilsanalyse for at vurdere pronation ikke anbefales.”

 
Artiklen konkluderer altså på flere forhold, som man i bund og grund slet ikke kan konkludere på med de omtalte studier i hånden, det understreger Maria Harbo, der til december skal forsvare sin ph.d.-afhandling om slidgigt ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet. I fritiden rådgiver Maria løbere i vores butik i Vejle, og hun har nu gennemgået de fleste af studierne i Jacob Scheldes artikel og forholdt sig til de afledte postulater. Læs hendes kommentar her, hvis du vil have styr på fakta (Løbesko - fup eller fakta om videnskabelig evidens.) 
 
Læs hele artiklen her:

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Anne-Liz C. Buntzens billede
    Du skal ikke have større sko når du bruger fod-indlæg - det er indlægene der skal tilpasses dine sko. Super tynde fodindlæg - ortopædisk korrekte - som kun fylder der hvor de skal løfte og støtte....
  • Schaarups billede
    Bloggen skal være min ventil, hvor jeg kan få luftet alle de mærkelige tanker og planer der opstår når jeg engang begynder at løbe rigtigt igen .... :_)
  • henrietteks billede
    på min blog vil jeg nok primært skrive om løb eller de mål jeg har sat mig eks, kvinde tri her til Juli 2011 og mit halvmarathon både her i maj og septmeber i Odense-om jeg når det:) så det bliver...
  • LiseWPs billede
    Min første blog - yeah! Her vil jeg skrive om løberoplevelser, håb og forventninger og forsøge at holde mig selv lidt i ørene, så løbeskoene ikke bliver så støvede som de har været det sidste halve...
  • shelles billede
    Jeg har taget det store spring og meldt mig til Berlin halv marathon til april 2012. Jeg løber nu ca 7 km 3 gange om ugen og har været oppe og løbe 12 en gang....Samtidig med mit løberi, har jeg...

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12843:

Morten Empeños billede
Jeg er løber på hyggeniveau, og elsker løbeture fra 10 km og op. Længste distance er 25 km. Jeg er...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen