Flot elitefelt og mange tilmeldinger til HCA

Martin Bork, Admins billede

Flere end 20 topløbere fra Kenya og Etiopien vil finde vej til Odense i dagene op til den 28. oktober, hvor de vil kæmpe om placeringer og gode præmier: - Vi kan notere, at eliten igen i år finder vej til Odense. Den tidligere verdensrekordindehaver Paul Tergat er nu træner i Kenya, og han har bebudet, at han sender en gruppe meget hurtige folk til vores løb, siger Torben Simonsen. - Vi vil fortsat gøre en indsats for at fastholde vores status som Nordens hurtigste maratonløb. Og her er det helt nødvendigt at engagere østafrikanske løbere fra primært Kenya. Feltet i år er det bredeste nogensinde uden egentlige favoritter. Der er helt nye, spændende navne på plads, som efter gode løb på 10 km og 1/2 maraton nu prøver den klassiske distance.  Det bliver en kanon-god konkurrence og et veritabelt udskilningsløb. Hvis vejret spiller med, får vi rekordtider. Publikum kan godt begynde at glæde sig, siger Torben Simonsen, der også ser frem til, at den kvindelige vinder i Copenhagen Marathon, en hurtig etiopisk løber, stiller op i Odense. Det er en fordel både for løberne og for os, at de har været i landet før. De kender til løbene og til klimaet. Det giver udgangspunkt for en god oplevelse og fine tider. 

Fremgang
Med knap to uger til løbet kan der noteres meget fine tilmeldingstal trods konkurrence fra halvmaraton over Storebælt i lørdags og Berlin Marathon på den samme dag. - Vi kommer over sidste års tilmeldingstal på godt 3.600 deltager, siger en tilfreds løbsdirektør. - Halvmaratonløbet for kvinder, der var Europas første af den slags, kommer over 1.000 deltagere. Vi mærker helt klart, at halvmaraton er blevet en folkedistance i Danmark med foreløbig fem store hjemlige løb i år. 75.000 danskere vil løbe den halve maraton i 2014, og en god del af dem vil løbe i Odense, hvor vi også har en separat 1/2 maraton for mænd, der løber sammen med maratonløberne. På samme tid vil en hel del løbere efter et par halvmaratonløb kigge frem og drømme om den fulde distance om et år eller to, siger Torben Simonsen.

H.C. Andersen Marathon afvikles i år på den sidste søndag i september. Arrangementet omfatter den klassiske maratondistance på 42,195 km, 1/2 maraton på 21,097 km for kvinder, 1/2 maraton for mænd og MiniMarathon over 4,2 km.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15319:

Bens billede

Ben

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk