Fantastiske Faaborg

Martin Bork, Admins billede

Den 2. runde af Stiftens Etape MARATHON 2012 - 2013 blev afviklet i flot og vinterligt løbevejr i og omkring Faaborg i Odense. Undervejs kunne "Danmarks smukkeste løberute" byde på sneglatte stier og stejle op- og nedløb. Og en masse brosten.

Af Henrik Lund Jensen

Knap 500 løbere deltog i den anden afdeling ud af fem, som afvikles i etapeløbets femte udgave. Efter etapen i Dalum gælder det i dag Faaborg, og derefter Brylle, Bogense og Nyborg i januar og marts måned. Fem af de fynske kommuner lægger løberuter, underlag og faciliteter til dette populære etapeløb.

Snefald
Hovsa, tænker denne skribent, da øjnene slås op tidligt søndag. Vinter! Sneen har lagt sig i et smukt tæppe, og umiddelbart begynder tvivlen at nage: Kan vi overhovedet løbe i dag? Et kig på DMI fortæller, at der er færre snebyger på Sydfyn, så det skulle være muligt at komme dels helskindet frem og også få løbet de efterhånden obligatoriske 8 kilometer. Så bare på med løbeskoene. I hallen lyder der gyldne julemelodier med både Nat King Cole og Bing Crosby, og det kan være lidt svært at forlade varmen indendørs. Også fordi, der på denne første søndag i advent deles gaver ud på vores startnumre. En god og populær idé.

Sammen med en gruppe gode løbekammerater gælder det nu opvarmningen gennem nogle af den charmerende kystbys gader. Der ligger stor set ikke sne, og det er absolut forsvarligt at løbe på brostenene. Et par strækøvelser eller tre, og man er klar. Der er vel godt og vel et par minus-grader og en ganske kølig vind, da en veltalende løbsspeaker Torben Joensen sammen med opvarmeren, det lokale folketingsmedlem Jane Heitmann efter fælles nedtælling kan sende os løbere af sted. Venstre-politikeren løber selv med på sin hjemmebane.

Smuk udsigt
Efter en lidt presset start på en smal sti gennem en tunnel går det udad mod øst i den ganske kraftige modvind. Det er bare med at lægge sig ind i læ, hvis det er muligt. Allerede kort efter den første kilometer kommer den første stigning. Og den er lang, meget lang! Det er første gang, denne skribent er med i Faaborg, og udsigten fra bakketoppen ud mod Faaborg og det sydfynske øhav er helt fantastisk. Og pulsen banker og banker.....Ærgerligt, at der er så kort tid til at nyde den, altså udsigten! For man skal passe på i sporet, der er glat efter nattens snefald. En kilometer på en del af "Danmarks smukkeste motionsløbsrute" bliver det til, inden turen går ned på de små stier igen, gennem en enorm vandpyt - der giver våde sokker - og op forbi gymnasiet. Nu er ruten mere regulær, rent underlagsmæssigt.

Mange sving
Inde i selve Faaborg by er der ganske mange sving på ruten. Det skaber variation og muligheder for at rykke undervejs. Vi kommer ind på gågaderne og passerer gennem små gyder, inden turen går ned til havnen. Over et par broer, hvor det gælder om at have tungen lige i munden. Selve havnen og de mange skibe er der ikke tid til at nyde synet af. Pulsen er høj, og sveden springer. For undervejs får man i den grad varmen. De mange hjælpere i gule veste - udstyret med flag - sørger for fin vejvisning på hele løbsstrækningen, hvor der også er sørget for sikker passage af diverse veje.

Jo mere vi er sammen...
På det sidste stykke forceres nogle brosten, og lige pludselig dukker målet op. Overskud til en slutspurt, og derefter gælder det en sludder med løbekammerater i målområdet. Lidt efter lokker hallens varme, kaffen, de hjemmebagte småkager og en cola. Snakken går lystigt, for det sociale samvær er en væsentlig del af den positive atmosfære ude ved etaperne rundt omkring i det fynske land. Herligt at kunne møde positive mennesker, få sved på panden og pulsen i vejret på sådan en december-søndag i godt selskab. Det er lige før, man bliver helt afhængig.

På gensyn, Faaborg!

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Mathiass billede
    Jeg elesker at løbe og give service du kan bruge på at borbedre din egen løb!
  • PS
    PSs billede
    Jeg har brugt alt for meget tid de sidste uger på at læse andres løbeblogs… Og nu er det så pay back time! Læs ... eller lad være :).
  • LiseWPs billede
    Min første blog - yeah! Her vil jeg skrive om løberoplevelser, håb og forventninger og forsøge at holde mig selv lidt i ørene, så løbeskoene ikke bliver så støvede som de har været det sidste halve...
  • Alex Hansens billede
    Her på min blog vil jeg dele mine oplevelser og forhåbentlig møde en masse dejlige menesker der kan gi et skulderklap eller et spark eller måske bare et godt råd.
  • Nadjas billede
    Min blog er en blog, som vil handle om mine egne løbe erfaringer, hvor man vil kunne høre alt om mine mål og vejen dertil. Derudover vil der komme nogen indlæg om sund kost og vejen til en sund...

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15314:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk