Førstehjælp redder liv under løb

Martin Bork, Admins billede

Sjællandske Mikkel Viksø reddede sidste år Knud Erik Pedersen fra at dø. Knud Erik var ude at løbe en tur, da hans hjerte pludselig stoppede.

20-årige Mikkel Viksø havde netop lært førstehjælp, da han sidste år blev vidne til et hjertestop. 64-årige Knud Erik Pedersen var faldet om, og ingen af de forbipasserende kunne hjælpe. Men det kunne Mikkel Viksø.

”Hvis jeg ikke havde lært førstehjælp, havde jeg ikke handlet, som jeg gjorde. Så havde jeg været en af dem, der bare stod og kiggede på,” siger han om oplevelsen.

Mikkel Viksøs indsats er årsagen til, at Knud Erik Pedersen lever i dag og har det godt.

Derfor er han nomineret til prisen Årets Førstehjælper, som Røde Kors uddeler for 21. gang.

”Mikkel Viksø er beviset på, hvor vigtigt det er at kunne førstehjælp. Og det vil vi gerne sætte fokus på med denne pris. Det er vores erfaring, at hver tredje dansker i løbet af 2012 vil få brug for, at en omkring dem kan førstehjælp, ” siger Tina Donnerborg, chef for Røde Kors’ førstehjælpsarbejde.

Alle skal kunne førstehjælp
Årets Førstehjælper kåres mandag den 26. marts i København, og vinderen får en check på 10.000 kroner.

Røde Kors har en ambition om, at alle danskere skal kunne førstehjælp – i dag vurderer hver fjerde dansker, at de ikke vil kunne yde førstehjælp, hvis ulykken rammer.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15349:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk