Et nyt ParMarathon ser dagens lys

Martin Bork, Admins billede

Et tolv år gammelt arrangement har hele tiden behov for fornyelse. I år er det nye tilbud i H.C. Andersen Marathon et løb, hvor to deltagere deles om de 42,195 km. - Vi har jo den rene kvinde-halvmaraton, som er Europas eneste i denne kategori, siger løbsdirektør Torben Simonsen. - Og vi ved, at også rigtig mange mænd gerne vil løbe en halvmaraton. Derfor anbefaler vi, at de deltager i vores nye ParMarathon. Her løber to deltagere en slags stafet, hvor hver løber gennemfører 21,1 km. Den første løber starter sammen med det store felt. Parrene kan ud over at være mand/kvinde også være mand/mand, siger Torben Simonsen, der også gerne vil hjælpe dem, der ikke har en løbekammerat på forhånd: - I kan finde vores gruppe (H.C. Andersen Marathon) på Facebook og på den måde søge en makker, eller også skrive en mail til os. Så vil vi formidle kontakten til en anden løber i samme situation. I ParMarathon bliver hver deltager registreret for sin egen tid. Der vil altså både være en samlet og en individuel tid.

Fortræning for alle

At deltage i et maratonløb uden seriøse forberedelser er en rigtig dårlig idé. Og langt størsteparten af deltagerne den 23. september er da også i fuld gang med træningen. Og H.C. Andersen Marathon tilbyder igen i år ekstra service og hjælp i de sidste par måneder frem mod selve løbsdagen. - Heldigvis bakker rigtig mange løbere op omkring vores fællestræning, som er et godt tilbud til såvel debutanten som den mere garvede løber. Vi arrangerer organiseret træning for alle, der ønsker at stille op på enten halv- eller helmaraton den 23. september, siger løbsdirektør Torben Simonsen. - Allerede fra søndag den 22. juli kan interesserede sætte kryds i kalenderen hver søndag formiddag klokken 9. En enkelt undtagelse er dog den 2. september, hvor der er city-løb i Odense. Ved fællestræningen tilbyder vi en gang professionel træning over længere distancer, hvor rutinerede løbere vil sætte tempoet det meste af byen rundt på udvalgte dele af den populære maratonrute, siger Torben Simonsen, der understreger, at træningen er for alle. - Vi sørger godt for hele den store flok af løbere, da vi deler op i mindre grupper løber i et tempo mellem 4.30 og 6.30 pr. kilometer. Og vi giver gode råd undervejs i dette træningsforløb.

H.C. Andersen Marathon afvikles på den næstsidste søndag i september. Arrangementet omfatter den klassiske maratondistance på 42,195 km, 1/2 maraton på 21,097 km for både mænd og kvinder i opdelte felter og Minimarathon over 4,2 km.

I løbets 12. udgave i 2011 havde H.C. Andersen Marathon i alt 4.137 tilmeldte deltagere fordelt på de fire løb:  Maraton: 1.997, ½ maraton kvinder: 943, ½ maraton mænd: 809 og Minimarathon: 388.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • MM
    MMs billede
    Jeg er en pige på 17 år, der egentlig startede med at løbe tilbage i 2007/2008 efter jeg havde deltaget i DHL-stafetten i 2007... Dengang løb jeg 5KM på 37.42, og jeg var pinligt berørt (selvom jeg...
  • Saras billede
    Her på bloggen vil jeg skrive om mine 16 uger fra 0 til 10 km - jeg glæder mig til at komme i mål! :D
  • Mads Merrilds billede
    Så er der kommet gang i benene igen og det går for fuld damp, jeg regner med at skulle løbe Korup ½ marathon d1/4 2012 og måske Vejle Ådal igen i år
  • Lars Kudsks billede
    LØB, LØB OG ATTER LØB - HER ER MINE ERFARINGER, GLÆDER OG KAMPE MED AT LØBE ... MIT NÆSTE STORE MÅL ER AT BLIVE MIN SKADE KVIT OG KUNNE LØBE 5 KM UDEN SMERTER. JEG ER VED AT SKIFTE FRA AT VÆRE...
  • Emils billede
    Dette er en blog omkring løb og i særdeleshed omkring udstyr. Der vil komme gode råd til valg af udstyr, samt gode råd til forbedringer af dit løb. Håber i vil læse med :)

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14605:

Asger Laursens billede
Medarrangør af LØB FOR EN HJERTESAG

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om HOVR Machina

Bliv medlem af løberne.dk