Energimetropol Esbjerg får nu eget marathon

Martin Bork, Admins billede

Søndag den 30. september afvikles Danmarks første EnergiMarathon. Det sker i Marbæk Plantage lige nord for Esbjerg. Marbæk Plantage er et stort sammenhængende skovområde, der grænser lige op til Nationalparken Vadehavet, og dermed foregår løbet i et enestående naturområde.

Løbet arrangeres i tæt samarbejde mellem RunnersChoice og Esbjerg Kommune, hvor Runnerschoice står får afvikling af EnergiMarathonen og Esbjerg Kommune er officiel navnesponsor på EnergiMarathon.

- Vi er stolte af at bo i Danmarks centrum for energiteknologi, og en EnergiMarathon er en rigtig god måde, at bringe hele energikonceptet tættere på borgerne. Løb giver jo masser af energi, og derfor er det oplagt, at vi etablerer et motionsløb, som henvender sig til professionelle løbere og den brede befolkning i Esbjerg og Danmark. En EnergiMarathon sætter fokus på energi, og vi har brug for ambassadører,, der vil tage ejerskab, gå forrest og være med til at udbrede kendskabet til EnergiMetropol, siger Johnny Søtrup, der er borgmester i Esbjerg Kommune.

Ikke kun maraton – alle kan være med
Som navnet antyder, så er EnergiMarathon et maraton, men ønsker man ikke at løbe en maratondistance på 42,195 km, kan man også tilmelde sig ½ maraton, 10 km eller 5 km. Og for de små er der mulighed for at deltage i et 2 km børneløb. Alle børn på op til 7 år kan deltage gratis i børneløbet.

Da formålet med løbet er at udbrede kendskabet til EnergiMetropol får alle deltagere (undtagen 2 km børneløb) en ambassadørtaske som indeholder spændende sager en ambassadør har brug for, for at holde energien kørende. Alle løbere modtager en energi-t-shirt som kan anvendes til alle idrætsaktiviteter.

- Vi tilbyder noget for enhver smag, og det uanset om man er professionel løber og går efter maratondistancen eller man er en familie, der gerne vil ud og løbe en tur i flot natur. EnergiMarathon er et helt nyt og unikt løb, hvor man kommer tæt på både skov og Vadehavet. Det er der ikke mange andre løb, der kan byde på, siger Claus Berg, der er partner i virksomheden RunnersChoice.

RunnersChoice forventer flere 100 løbere til dette første arrangement, og planen er at afvikle et tilsvarende løb i de kommende år. Der vil selvfølgelig også være flotte præmier til vinderne i alle kategorier.

Til vinderne af maratondistancen vil der være et kontant beløb, og der er herudoverpræmier for over 25.000 kr.

#1

Poul Bjerrums billede
Spændende - men pga Berlin Marathon, tror jeg desværre mange interesserede må droppe løbet, mig selv incl. - desværre !!

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Lonnies billede
    Jeg har altid misundt løbere.. I dec 2010 havde jeg så tabt mig så meget at jeg ku slæbe mig rundt på 5 km. Og nu går det bedre. ELSKER mit løb. Det er terapi...
  • Jørn Künnapuus billede
    Jeg kommer ihvertfald ALDRIG til at ELSKE at løbe. Men sjovt nok så giver jeg mig igang med at træne op til det igen og igen. Denne blog vil hovedsagelig blive brugt som dagbog. Dog vil der nok også...
  • Mytans billede
    Efter min ringe overbevisning er 5 km distancen en lidt overset distance. De 5 km. opfattes tit som en distance for begyndere, børn eller som et springbræt/træning til længere distancer. På diverse...
  • shelles billede
    Jeg har taget det store spring og meldt mig til Berlin halv marathon til april 2012. Jeg løber nu ca 7 km 3 gange om ugen og har været oppe og løbe 12 en gang....Samtidig med mit løberi, har jeg...
  • Noris Sveistrups billede
    Når jeg løber, føler jeg mig som en fri fugl og jeg elsker den følelse af frihed, og glæde i mit hjerte. Det er ubeskrivelige følelser, der fylder mig med lykke og gør mine dage bedre.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15377:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk