Danmark rundt på cykel for børn og unge i sorg

Martin Bork, Admins billede

Fra 2.-8. august cykler det danske velgørenhedscykelhold Team Giv Håb Danmark rundt til fordel for børn og unge i sorg. Teamet, der cykler for tredje år i træk, er en voksende succes og udvider med endnu et hold i år. Teamet tæller nu 87 ryttere fordelt på tre hold, der cykler hver deres 1.100 km lange rute Danmark rundt. Holdene mødes undervejs i udvalgte byer og slutter af sammen i opløbs­strækningen ved Post Danmark Rundt.

Team Giv Håb
Team Giv Håb er et dansk velgørenhedscykelhold, der samler penge ind til fordel for Børn, Unge & Sorg, som yder gratis psykologbehandling til de børn og unge, hvis forælder eller søskende er alvorligt syge eller døde.

Bag initiativet står et fynsk ægtepar, som for tre år siden blev inspireret af Børn, Unge & Sorgs projekt Giv Håb og på deres helt egen måde ønsker at være med til at skabe fokus på de 140.000 børn og unge, der hvert år oplever, at deres forældre eller søskende rammes af alvorlig sygdom eller dør.

Team Giv Håb har hold i Odense, Aarhus og København. De tre hold cykler i uge 32 hver deres ca. 1.100 km lange rute landet rundt. Holdet mødes på tredjedagen i Viborg, hvor der vil være et åbent arrangement i medborgerhuset Stationen, Ll. Sankt Hans Gade 7.

Ryttere med tung bagage
Blandt rytterne er der flere, der selv har oplevet stor sorg og derfor ved, præcis hvad de kaster sig i sadlen for. Blandt dem er Tina Andersen, der sammen med sin mand Jan Mathiasen står bag Team Giv Håb. Hun mistede sin mor som 16-årig og sin far som 28-årig, men fik ingen hjælp: ”Det påvirkede mig flere år frem. Det, at man ingen har at tale med om sin sorg og smerte, det gør, at man føler sig ensom og anderledes. Det er så vigtigt, at børn og unge, som mister et nært familiemedlem eller oplever alvorlig sygdom i familien, har mulighed for at få psykologhjælp, hvis de har behov for det. Derfor ønsker jeg med vores cykelprojekt at gøre opmærksom på området og få samlet så mange penge ind som muligt, så vi på den måde kan være med til at hjælpe de børn og unge, som har brug for det.

 

Børn og unge i sorg er et overset problem i Danmark
Der er mange, der har behov for ekstra hjælp, når deres forældre eller søskende bliver ramt af en alvorlig sygdom eller dør: ”Ca. 30 % har brug for psykologhjælp for ikke at udvikle en kompliceret sorg, som kan sætte dybe spor for resten af livet,” fortæller Preben Engelbrekt, som er direktør for Børn, Unge & Sorg.

Desværre er børn og unge i sorg et overset problem i Danmark, og området meget tabubelagt. Det kan have store konsekvenser for børnene og de unge, som mange gange oplever at blive ladt alene med deres sorger og bekymringer på grund af omverdens berøringsangst. Team Giv Håbs mål er derfor at sætte fokus på området og skaffe midler til Børn, Unge & Sorg, som tilbyder professionel behandling til de børn og unge, der er i risiko for, eller som allerede har udviklet en kompliceret sorg i forbindelse med deres forældres eller søskendes sygdom eller død.

Ruterne

Turen sættes i gang 2. august i henholdsvis København, Aarhus og Odense og slutter på Frederiksberg i København lørdag d. 8. august, hvor holdene mødes og sammen deltager i opløbsstrækningen til Post Danmark Rundt. Følg med på www.teamgivhaab.dk.

Ruten for TGH København

2/8: København-Ebeltoft
3/8: Ebeltoft-Rebild
4/8: Rebild-Viborg
5/8: Viborg-Fredericia
6/8: Fredericia-Rudkøbing
7/8: Rudkøbing-Ringsted
8/8: Ringsted-Frederiksberg

Ruten for TGH Odense

2/8: Odense-Tønder
3/8: Tønder-Hvide Sande
4/8: Hvide Sande-Viborg
5/8: Viborg-Hjørring
6/8: Hjørring-Randers
7/8: Randers-Ringsted
8/8: Ringsted-Frederiksberg

Ruten for TGH Aarhus

2/8: Aarhus-Sæby
3/8: Sæby-Thisted
4/8: Thisted-Viborg
5/8: Viborg-Vejen
6/8: Vejen-Svendborg
7/8: Svendborg-Ringsted
8/8: Ringsted-Frederiksberg

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14811:

Bo Lindholms billede
Løber 3-4 gange om ugen og gerne noget orienteringsløb

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Nordic Adventure Film Festival her

Bliv medlem af løberne.dk