- 08-07-2016
- Martin Bork, Admin
- Information

Det er med stor glæde, at vi i dag kan fremlægge rammerne for den første udgave af Københavns
nye løbefestival, Copenhagen Running Festival, og endelig løfte sløret for første del af de mange
samarbejder og partnerskaber, som i den kommende uger vil blive offentliggjort.
Først og fremmest vil vi sige af hjertet tak til alle, som er med på idéen om at skabe en ny tradition
med en dansk løbefestival, der hylder alle aspekter af løb og sætter København på kortet som
løbeby. Vi arbejder på højtryk for at skabe en spændende festival her i den sidste måned inden
festivalen løber af stablen, således at vi fra første år kan stable et program på benene, som skal
danne grobund for en årligt tilbagevendende festival. At dette kan lade sig gøre skyldes 100% den
fantastiske opbakning fra gode folk og organisationer i løbebranchen som fra start har valgt at
bakke op.
Hvad kommer Copenhagen Running Festival 2016 så til at rumme? Den vil primært bestå af
følgende aktiviteter.
Oplev byens løbepuls med en partoutbillet
Som deltager på Copenhagen Running Festival med partoutbillet vil man frit kunne deltage i en lang
række af tidens bedste og mest spændende motionsløb rundt Storkøbenhavn i festivalperioden – og
med løbeskoene på opleve en række af de mange spændende løb, som løberlivet tilbyder i
København.
Udover det, vil der i perioden være fokus en lang række fællestræninger rundt om i byen, som alle
har det til fælles, at de tilbyder løbere i alle afskygninger en mulighed for træne op til deres mål,
endsige opleve glæden af at træne og løbe sammen under uformelle forhold.
Hos Copenhagen Running Festival kan må også gå dybere ned i løberlivet.
· Lørdag d. 6 august afvikles der en workshop-dag med fokus på træning, kost & ernæring.
· Onsdag d. 10. august holder vi på IT-universitetet en fokusdag om løb og tech med
· danske SHFT som vært.
· Torsdag d. 11. august afholdes en workshop/foredragsrække om fremtidens løberliv
efterfulgt af afholdelsen af den første udgave af Danish Running Award.
Flere events vil blive offentliggjort den følgende tid. Følg med på hjemmesiden eller facebook. Mere
information om køb af billetter mm offentliggøres senere.
Foreløbigt program til Copenhagen Running Festival 2016
04-08-16 Sparta Mikkeller Aftenløb Motionsløb
06-08-16 MRC fællestræning Fællestræning
06-08-16 Fokus: Træning, kost & ernæring Workshop
06-08-16 Parkrun Fællestræning
07-08-16 Sparta fællestræning til 1/2 MT Fællestræning
08-08-16 MRC Monday Fællestræning
10-08-16 Cracey badedyrsløb Funrun
11-08-16 MRC Thursday Fællestræning
11-08-16 AWARDSHOW
11-08-16 Trailman Trailløb
13-08-16 Parkrun Fællestræning
13-08-16 MRC/Hechmann Fællestræning
14-08-16 City Run Copenhagen Motionsløb
14-08-16 Harbour Run Motionsløb
14-08-16 Sparta fællestræning til 1/2 MT Fællestræning
15-08-16 MRC Monday Fællestræning
17-08-16 Who is number one Motionsløb
18-08-16 MRC Thursday - Pride Edition Fællestræning
18-08-16 Sparta BMW Havneløb Motionsløb