Bube og Slott udtaget til OL

Martin Bork, Admins billede
Danmarks Idræts-Forbund (DIF) har udtaget hækkeløberen Sara Slott Petersen og 800 meter-løberen Andreas Bube til OL i London.
På indstilling fra Dansk Atletik Forbund har DIF’s bestyrelse (Danmarks Olympiske Komite) udtaget Sara Slott Petersen, 400 m hæk, og Andreas Bube, 800 m, til OL i London.

 

”Andreas Bube har haft et fantastisk 2011 med stor fremgang, og det udløser nu en OL-udtagelse. Sara Slott Petersen er den største kvindelige profil i dansk atletik, og det glæder mig, at hun nu skal med til OL i London, efter at hun ikke kvalificerede sig til OL i 2008,” siger Jesper Frigast Larsen, der er OL/Elitechef i DIF.

 

Andreas Bube løb på 1.45,04 ved Diamond League-stævnet i Buxelles den 16. september 2011, hvor han blev nr. seks. Tiden var under det danske OL-krav i 800 m løb på 1.46,30, som er identisk med det internationale B-krav. Bubes tid var også under det internationale A-krav på 1.45,60. Andreas er 24 år og repræsenterer Bagsværd AC.

 

Ved et stævne i Ljubljana 27. juli i år kom Sara Slott Petersen med en tid på 55,97 sekunder under 56,55 sekunder, der er dansk OL-krav (og internationalt B-krav) i 400 m hæk. Sara slog samtidig sin egen danske rekord fra 2009. Sara er 24 år og repræsenterer Aarhus 1900.

 

Både Sara og Andreas har tidligere deltaget ved de europæiske ungdoms-OL (EYOF), hvor Sara endda vandt guld i Paris i 2003.

 

Med OL-udtagelserne af de to atletikudøvere er i alt fire danske atleter klar til OL, idet skytterne Stine Nielsen og Anders Golding allerede er udtaget af DIF.

 

Læs mere om Sara og Andreas på DIF’s og Team Danmarks fælles site www.OL.dk, hvor du også kan se OL-bruttotruppen, opnåede nationspladser, videodagbøger fra atleter, OL-facebookside m.m.

 

OL i London er fra 27. juli til 12. august 2012.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Vivis billede
    Så er et løbeår næsten "løbet" igen. Målene for 2011 er nået, nu er det tid at sætte nye mål. Et mål skal være realistisk, opnåeligt ja og hvad mere? Hovedmålet - pusler lidt med tanken om et...
  • sukils billede
    Et stort ønske om at, overskride mentale grænser. At udfordre mig selv fysisk med ultraløb for at høste frugterne for enden af regnbuen. Læs med, og opleve sjælsomme løb, der forandre mig som...
  • Alexanders billede
    Min blog handler om løb og rejser
  • Lars Friis Farsøes billede
    Kække beretninger fra en ung og relativ ny løber, der kæmper for formfremgang, nye personlige rekorder og et marathon på under 4 timer med et dårligt knæ og en forkærlighed for fest som de værste...
  • RA
    RAs billede
    Løbshistorik og beretninger fra forskellige løb

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15646:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

 

Sign Up