Bike & Run stafetten i hele Danmark

Martin Bork, Admins billede

Bike & Run Stafetten bliver i 2012 afholdt i 18 byer landet over. Det er tredje år i træk, at Dansk Firmaidrætsforbund arrangerer Bike & Run Stafetten, som hvert år breder sig til nye byer. Sidste år deltog i alt 1720 i Bike & Run Stafetten, som kombinerer løb og cykling i et og samme løb. I år er der premiere på motionsløbet i Nyborg søndag den 6. maj. Men forberedelserne er også i gang i Hillerød, Fredericia, Sønderborg, Vordingborg, Korsør, Aalborg, Aarhus, Odense, København, Ringkøbing, Helsingør, Sæby, Kolding, Roskilde,
Herning, Horsens og Randers.

 

Bike & Run Stafetten er en god blanding af kondisko, racercykler og havelåger. Som det eneste motionsløb i Danmark skal deltagerne både løbe og cykle.

Deltagerne tilmelder sig i hold á 5 personer, og sammen skal de tilbagelægge en maratondistance. To deltagere på holdet skal cykle 13,6 kilometer, og tre deltagere skal løbe 5 kilometer.

-Kombinationen af løb og cykling og de korte distancer åbner op for muligheden for at overtale flere af ens kolleger til at deltage. At det samtidig er et stafetløb giver noget ekstra til sammenholdet, for man bliver selvfølgelig og hepper på hinanden, siger idrætskonsulent i Dansk Firmaidrætsforbund, Steen Sulstad Pedersen, som er manden bag konceptet.

Lokale foreninger er arrangører
Det er tredje gang, Bike & Run Stafetten afholdes, og den spreder sig hvert år til nye byer i Danmark. I byerne er det Dansk Firmaidrætsforbunds lokale foreninger, som står for løbet.

-Flere og flere foreninger ønsker at lave dette stafetløb, fordi det er en god motionsoplevelse, som byens arbejdspladser kan mødes om, siger Steen Sulstad Pedersen.

Lotte Lind fra de rådgivende ingeniører Atkins Danmark har været med de to første år.

-Det er en hyggelig måde at lave noget aktivt med sine kolleger. At man kan vælge mellem at cykle eller løbe er en god mulighed for at få dem med, som plejer at sidde udenfor, når vi f.eks. løber DHL-stafet, siger Lotte Lind.

Det koster 495 kr. pr. hold at deltage i Bike & Run Stafetten. Virksomheder der deltager med 4 hold, kan få et hold mere med gratis.

 

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14589:

Claus Trusts billede
Nybegynder. Løber 5-7 km 3-4 gange om ugen, Har aldrig deltaget i løb, men vil gerne i gang. Har et...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om HOVR Machina

Bliv medlem af løberne.dk