Anholt-løb satte rekord

Martin Bork, Admins billede

Årets Anholt-løb blev afholdt i høj sol 7. september med et rekordstort antal deltagere, 109.

Bag det fjerde arrangement af slagsen stod igen Mia og Bent Rasmussen, samt Moa Bjørnson og en veritabel hær af 30-40 anholtere der bemandede de vigtige vandposter, guidede løberne, og gav opmuntrende tilråb, som for nogle løbere virkede rent ud livsforlængende.

Marathonløbet - formentlig er Danmarks hårdeste - blev vundet i tiden 3:36:23 af Heine Ø. Pedersen og med Gry Bandholm på andenpladsen to sekunder senere. Til dato er det kun 13 personer, som har gennemført turen via ørken og strand.

Marathonet bød på udfordringer ikke bare for løberne, men også arrangørerne. På grund af den kraftige sydøstenvind måtte ruten ændres kun få timer før startskuddet, hvorefter de 10 deltagere løb ad Nordstrand i stedet for langs Pakhusbugten.

I halvmarathon gennemførte 39 løbere med resultatmæssig svensk dominans på de tre første pladser anført af Thomas Norrgård i tiden 1:29:51. På 10 km løberuten vandt Terese Åström i tiden 45:52, mens Noah X fra Allerød vandt de 10 km gang i tiden 1:23:48.

Det, der trækker løbere til Anholt, er blandingen af de udfordrende ruter, det smukke terræn, og den afslappede atmosfære. Hvad angår det sidste, så var der god gang i kroen både fredag og lørdag. Ømme muskler kan med fordel masseres via indersiden af mavesækken…

Svend Janerka (57 år) fra Lyngby på Djursland var med for første gang og kom ind som nummer 10 på halvmarathon. I tid klarede han sig bedre end ved et lignende løb i Grenå to uger forinden, hvor ruten ellers bød på færre bakker. Med sig som heppekor havde han hustruen Birthe, datteren Amalie og den tyske udvekslingsstuderende Maja.

”Anholt-løbet er varieret og bakket og smukt, og så er atmosfæren rolig og uformel. Måske løb jeg hurtigere her end i Grenå, fordi det afvekslende terræn passer godt til min løbestil,” sagde Svend Janerka.

Henrik Møller-Andersen (40 år) fra Århus kom også med sit eget private heppekor i form af døtrene Nora og Andrea, samt broderen Kim og hustru Tine. Henrik Møller-Andersen har deltaget tre gange, men måtte i år på grund af en hælskade drosle ned til 10 km løb. Så satte han i stedet farten lidt op og blev nummer to i tiden 48:24.

”Arrangementet har en perfekt balance mellem de veltilrettelagte, smukke og udfordrende ruter og så den hyggelige atmosfære. Det ligger fast, at jeg kommer igen næste år, og at det bliver til halvmarathon,” sagde han.

Løbsleder Bent Rasmussen glædede sig ved at have set så mange glade mennesker, samt ved at se et rekordstort antal deltagere. Han takkede de mange hjælpere og sponsorer:

”Uden deres hjælp, intet arrangement. Så simpelt er det. Tak til alle, der bidrog,” sagde han.

Næste Anholt Marathon finder sted 30. august 2014. Antallet af deltagere har en naturlig begrænsning, men Bent Rasmussen overvejer alligevel at bede om tilladelse til lidt flere end bare 10 marathonløbere. Dette kræver naturmyndighedernes samtykke, fordi de ondskabsfulde 42 km går via den fredede ørken.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Claus Rasmussens billede

    I november 2011 startede et hold på 15 blandede talenter deres rejse mod CPH Marathon 2012 i god stil og flade sko.

    Og vi har det hele: En jernmand in spe, en duathlet med...

  • Ulla Lassens billede
    I min blog vil jeg komme ind på de mange fordele, der er ved at komme tættere på naturen. Dette er både gennem løb og gåture i naturskønne områder, men det er også i form af at vælge flere naturlige...
  • Tim Hansens billede
    Min blog vil handle om de ting som sker omkring mig og i mit hoved. Både når jeg løber motionsløb men også når jeg træner runde om i Furesø Kommune.
  • tanja nielsens billede
    Jeg er arrangør for første gang af et ekstremløb og motionsløb på sæby havn. Det er et 6-12-24 timers løb for singleløbere eller som stafethold for alle . Her på bloggen vil jeg skrive om mine...
  • Rasmuss billede
    Hej med jer. Jeg vil super gerne løbe BERLIN Marathon her i 2013, men har ikke et startnummer. Hvis du har et nummer du vil sælge, må du gerne tænke på mig

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14871:

Frida Louise Bondes billede
Jeg elsker at løbe, det er mit frirum. Jeg er ikke den store løber, så konkurrencer og sådan noget...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Læs mere om Under Amour HOVR Machina