21 timer med regn, blæst, kulde og mørke

Martin Bork, Admins billede

Lørdag morgen kl. 9 i let regn gik starten på fjerde udgave af Merrell Kong Vinter; et adventure race hvor 170 deltagere i hold af to eller tre sammen skulle kæmpe sig igennem løb, mountainbike cykling, kajakroning og klatring i området omkring Esrum Sø og Grib Skov.

Både den danske elite og stærke hold fra Sverige, Estland og Finland var parate på startstregen, efter at de en time tidligere havde fået udleveret 15 kort og syv siders information om ruten, som de skulle navigere sig igennem.

I det øjeblik starten gik, cyklede holdene i fire forskellige retninger. Den første etape bestod af fem poster, placeret i Søborg Sø, som måtte tages i valgfri rækkefølge. Med de store mængder regn op til og under racet fik man fornemmelsen af, at de ikke var blevet helt færdige med at dræne søen, og flere steder måtte holdene cykle i knædybt vand. Valgfriheden gav en fordel til de hold, som var bedst og hurtigst til at læse kortet, og der kom allerede stor spredning på feltet.

Herfra cyklede holdene til Pibegården ved Nødebo, hvor der ventede dem 15 km kajak på Esrum Sø. Efter kajaketapen lå Skandia Adventure i front, jagtet af ATventure.dk, som er stærke i kajakkerne og havde vundet meget tid, men senere måtte udgå pga. en øjenskade som følge af alt mudderet. Nr. 3 var Knøsen SK II, 4 var Kiropraktor3400.dk og top 5 blev afrundet af Estonian AR team, der havde tabt et par placeringer.

Efter et par timer i kajakkerne havde holdene en lang etape med mountainbike i Gribskov, som sluttede ved Esrum Kloster. Denne etape tog hårdt på alle holdene og mange kæmpede med punkteringer, enkelte hold endte med at måtte udgå efter at være løbet tør for slanger, nogen måtte cykle til Hillerød for at købe nye, og et hold, spejderdrengene fra DDS Ravnsholt, valgte at fortsætte tre mand på to cykler, mens de skiftedes til at løbe og en af de svenske konkurrenter fra Frosta Multisport fik hægtet sig på et af favoritholdene, Knøsen SK II.

Som Torbjørn Gasbjerg fra Knøsen SK II forinden havde udtalt; “Vi kan jo ikke gøre noget, hvis han hægter sig på”!

Vel oppe ved Esrum Kloster fik de lov til at smide cyklerne og løbe et hurtigt, kort orienteringsløb mens mørket faldt på, hvorefter cyklerne igen tog dem videre på en kort tur til Til Tops, hvor holdene skulle en tur gennem de udfordrende klatrebaner i trætoppene. Her blev selv et par af de rutinerede hold udfordret på højdeskrækken!  En ny top 3 blev således etableret med Knøsen SK II i front, jagtet af Skandia Adventure ca. 15 minutter efter og 15 minutter efter lå Estonian AR Team.

Efter en god gang luftakrobatik i de kolde trætoppe var holdene mere end villige til at komme ud og løbe igen, og de blev sendt ud på et langt orienteringsløb, der bragte dem gennem Klosterris Hegn, Sanderødgård Grusgravs stejle skrænter og over Hornbæk Golfbane retur til deres cykler ved Til Tops.

Klokken var allerede blevet 20.00, før det førende hold Knøsen SK II med deres ekstra følgesvend fra Frosta Multisport, som tidligere havde hægtet sig på, kunne gå i krig med løbets kongeetape på mountainbike via Danstrup Hegn, Fredensborg Slot, Gammel Grønholt Vang og Gribskov, mens regnen langt om længe aftog. En etape som endte med at tage de hurtigste hold 4 timer!

Den lange mountainbike etape var dog ikke nok til at ryste top 3, og omkring midnat kom Knøsen SK II i mål som vindere efter 16 timers nonstop race, med Skandia Adventure ca. 40 minutter efter, ivrigt forfulgt af Estonian AR Team 10 minutter efter.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • KaTrineSs billede
    Jeg har sat mig for at ville gemmenføre et løb på 10 km lige inden eller i starten af næste sommerferie. Jeg har ingen idé om mit mål er urealistisk eller om det faktisk er opnåeligt. Jeg ved heller...
  • Hans Christians billede
    Mine løbeoplevelser. Træning, løb og alt imellem - så længe der er bevægelse involveret. Håber at dele spændende løbeoplevelser med forhåbentlig mange læsere.
  • Sannes billede
    Mon nogen har gode råd til følgende. Mine "læger" har stillet diagnosen betændt achillessene, men ingen af de øvelser som anbefales hjælper. Jeg har i en periode haft en smule ondt ved løb over 6-7...
  • tanja nielsens billede
    Jeg er arrangør for første gang af et ekstremløb og motionsløb på sæby havn. Det er et 6-12-24 timers løb for singleløbere eller som stafethold for alle . Her på bloggen vil jeg skrive om mine...
  • Lars Rexs billede
    Min blog skulle gerne kunne være en dagbog for noget der lykkedes.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14681:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Garmin Forerunner

Bliv medlem af løberne.dk