Årets første kvindeløb på Fyn

Martin Bork, Admins billede

I Form Kvindeløb i Odense, der afvikles på søndag den 5. maj kl. 11, er årets første kvindeløb på Fyn. Det er 8. gang, arrangementet finder sted i Odense, og der forventes ca. 1.800 deltagere til start. I Form Kvindeløb afvikles også i Ålborg, Aarhus og København.

I Form Kvindeløb i Odense er et samarbejde mellem livsstilsmagasinet I Form, og H.C. Andersen Marathon, som står bag en lang række løbearrangementer ikke kun i Odense, men med Stiftens Etape MARATHON også i 4 andre kommuner på Fyn.

Danmarks smukkeste kvindeløbsrute
Deltagerne har mulighed for at vælge mellem to distancer, 5 og 10 kilometer, på ruter, som aspirerer til titlen ”Danmarks smukkeste kvindeløbsrute”. Med start i Kongens Have forløber ruten den første kilometer gennem centrum, inden Ansgar Anlæg gennemløbes. Herfra går ruten ad Sdr. Boulevard til stien ved Solfaldsvej, under Sdr. Boulevard til ådalen, hvor ruterne skilles. 5 km-løberne løver mod Munke Mose og 10 km-løberne ad å-stien gennem Odense Zoo til Skovsøen. Med et kig ind i Zoo, kan deltagerne se både løver og tigere på løbeturen!

Et lille stykke af Langelinie skal ovevindes inden der ad Erik Bøghs sti igen løbes ad å-stien til Munke Mose. Fra Munke Mose følges Ny Vestergade og den resterende del af ruten forløber gennem centrum inden målet nås i Kongens Have.

Sædvanen tro, bliver der trængsel og aktivitet i Kongens Have, hvor mange af løbets sponsorer og samarbejdspartnere vil lave stande og aktiviteter for de mange deltagere og tilskuere, der møder op for at få en god dag i Odense City.

Igen i år er der gratis picnic til de piger, der har kunnet lave et hold på 4 personer til I Form Kvindeløb. Det medfører, at årets største pigepicnictur afholdes i Kongens Have den 5. maj, hvor der dækkes op med sunde produkter fra ”Levevis”.

Succés med tidlig afhentning af startnummer
Igen i år er der mulighed for afhentning af startnummer og T-shirt før arrangementet, hvilket kan give en mere rolig start på deltagelsen i løbet på søndag.

Tirsdag den 30. april og onsdag den 1. maj, kan materialer afhentes i Sparekassen Faaborg, Odense City Afdeling, Søndergade i tidsrummet kl. 14-18.

Du kan også nå at tilmelde dig endnu
Vil du sikre dig en plads i feltet, kan du via www.hcamarathon.dk komme direkte til on-line tilmeldingen som lukkes onsdag den 1. maj kl. 24. På sitet kan du også finde yderligere oplysninger om såvel I Form Kvindeløb samt de øvrige arrangementer, som H.C. Andersen Marathon arrangerer.

I Form Kvindeløb i Odense afvikles i et samarbejde mellem bladet I Form, OB´s dameafdeling, Fjordager Motion og H.C. Andersen Marathon.

H.C. Andersen Marathon arrangerer yderligere et kvindeløb. Europas eneste ½ maratonløb, kun for kvinder søndag den 22. september kan du deltage i H.C. Andersen ½ Marathon for kvinder som en del af H.C. Andersen Marathon, der afvikles samme dag. 

Links

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14744:

Jan Jørgensens billede
Har løbet i mange år. Har gennemført 3 Marathon i København, seneste i 2003. Nu vil jeg gøre det...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Nordic Adventure Film Festival her

Bliv medlem af løberne.dk