- 22-01-2019
- Motionslob.dk

Vidste du, at der på den anden side af Øresund - kun 20 minutter fra Helsingør og 60km fra København - afholdes et af nordens største marathonløb? Den 31. August 2019 er det tid til løbefest igen med Helsingborg Marathon og Atea Half Marathon.
Løbene har sin start i hjertet af Helsingborg kun 5 minutters gang fra færgelejet og fører løberne igennem naturreservater, forbi slotte og langs Helsingborgs smukke strandpromenade til målet på Gröningen. Efter løbet kan du slappe af med chokolade, frugt, vand og en kold øl - og hvorfor ikke en forfriskende svømmetur i Øresund!