The come back kid

Schaarups billede

Jeg er 50 år, har løbet en masse marathons, et utal af ½ marathons og gennemført et par jernmænd .. Men her I 2014 løb jeg direkte ind I en blodprop I hjertet, med dertil hørende ballonudvidelser osv  og det har sat løberiet på pause eller jeg bør nok sige FULDT STOP...

Jeg har længe gået med et ønske om at vende tilbage til den løber jeg var før "proppen", men det har vist at være sværere end som så ...og må efterhånden erkende at jeg ikke er den løber jeg var engang og med den åbenbaring liggende i baghovedet har jeg siddet i sofaen og har haft ondt af mig selv og fundet alle mulige undskyldninger for at ikke at løbe.

Alt den inaktivitet og ikke mindste de meget intense kærlighedsseancer med vingummi bamser fra Haribo og skærekager fra Karen Wolf har gjort at min ellers nogenlunde slanke krop har fået buler alle mulige mærkelige steder … og jeg har sagt til konen at hun IKKE må tørretumble mit tøj for det kryber noget så skrækkeligt .

En klog mand engang sagde ” det skal løbes væk ”  og med den oneliner rungende i mit hule hoved fandt jeg mit løbetøj frem fra skuffen, og  det havde åbenbart også været en tur i tumbleren,  men heldigvis kan moderne løbetøj jo udvide sig lidt ( læs meget ) så det kom på , fat i hunden og ned til skoven og så var tanken at vi napper vi da lige en stille 5’er ………. Efter 400 meter måtte jeg lige stoppe for at undersøge om hunden var ok, for der var nogen underlige pive / gurgle lyde ….. indtil det gik op for at det ikke var hunden det var galt med, det var mine egne lunger der afgav disse alarmerende lyde ….

I har sikkert regnet ud at turen ikke helt blev 5 km og da jeg kom tilbage  til hjemmets fire vægge kom der også en lille spydighed fra matriklens øvrige beboere … ” Du er da i god form , for det gik da pææænt stærkt med at den 5’er ” ………….

Efter at have sundet mig lidt kunne jeg jo godt se at udlægget havde været noget ambitiøst, og den gamle tese om ” man kan da altid løbe en 5 ’er ” måske ikke helt gjaldt for en 50 årig tidligere hjertepatient med et efterhånden 3 cifret BMI. Hvordan komme man så videre derfra i 2016 ……. Man googler selvfølgelig ”  fra 0 til 42 km på 8 uger ” … sjovt nok var der ikke så mange brugbare hits, men søgning ledte mig hen på  motionslob.dk  og der var fandt jeg et 0-10 km program på 16 uger  (http://www.motionslob.dk/sites/default/files/begynder2.pdf) og det passede egentligt  super godt  til min ”ikke form”  dog har jeg valgt at løbe 4X ugentligt i stedet for de 3X, så det går jeg i gang nu og har i skrivende stund allerede løbet/gået det første træningspas uden pivende lunger … lidt mærkeligt at det tager længere tid at gøre sig klar til løbeturen end selve løbeturen  J

Jeg vender tilbage med ugentlige updates fra den store comeback plan efterhånden som jeg får tygget mig gennem programmet  

KEEP ON JOGGING

#1

Sørens billede

Du skal lige have en thumps up herfra. Godt godt! Det er sgu ikke alle, der formår at hive sig selv op af sofaen efter mange års inaktivitet.

God træning...

/Søren

#2

Schaarups billede
Hej Søren Tak for den fine support ...der er brug for alt den support jeg kan få

Om bloggen

Schaarups billede
Bloggen skal være min ventil, hvor jeg kan få luftet alle de mærkelige tanker og planer der opstår når jeg engang begynder at løbe rigtigt igen .... :_)

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Vanposts billede
    Det handler, sjovt nok, om løb, liv og "legetøj".
  • David Jensens billede
    Her på bloggen vil jeg skrive om min træning til at gennemføre Hamburg marathon 2016
  • Karoline Viums billede
    Jeg er en pige på blot 15 år, der elsker og løbe og har løbet 2 halvmarathon på ½ år. Jeg ser nu frem til en masse andre landistanceløb i danmarks natur.
  • Claus Rasmussens billede

    I november 2011 startede et hold på 15 blandede talenter deres rejse mod CPH Marathon 2012 i god stil og flade sko.

    Og vi har det hele: En jernmand in spe, en duathlet med...

  • Ulla Lassens billede
    I min blog vil jeg komme ind på de mange fordele, der er ved at komme tættere på naturen. Dette er både gennem løb og gåture i naturskønne områder, men det er også i form af at vælge flere naturlige...

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15645:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

 

Sign Up