New coach on the blog

Ole Stougaards billede
I forbindelse med at motionslob.dk er begyndt at tilbyde træningsplaner via Multirunner, har lavet et samarbejde med motionslob.dk.

Jeg vil i den forbindelse dels svare på spørgsmål under brevkassetitlen "Løbetræneren" vedrørende Multirunner og træning i det hele taget. Jeg ser meget frem til at kunne hjælpe Motionslob.dks brugere med at få det optimale ud af deres løbetræning.

Ud over at svare på spørgsmål, så vil jeg også være aktiv på bloggen, hvor jeg vil skrive om træning, kost og ikke mindst løbeteknik. Min store passion hvad angår løb er gået hen og blevet løbeteknik, og jeg brænder meget for at sprede budskabet om, at du som løber skal betragte løb som en færdighed der skal læres, hvis du gerne vil have det optimale ud af dit løb

Lidt om mig selv....

Jeg har siden barns ben være meget aktiv udholdenhedsatlet. Det startede med løb, men jeg konverterede hurtigt til triatlon, hvor jeg i knap 14 år dyrkede det på det højeste niveau jeg kunne. Jeg var i de sidste år en del af det danske langdistancetriatlon-landshold, hvor jeg var med til at vinde EM guld og VM sølv for hold sammen med bl.a. Torbjørn Sindballe. Ud over dette er min største sportslige præstation min sejr til Norseman 2006.

Jeg stoppede den aktive karriere i 2006 for at hellige mig arbejdet som selvstændig coach, og jeg har siden holdt fast ved løbetræningen som en vigtig kilde til både motion, afstressning og frihed. Jeg har snuset lidt til ultraløb og rundede 80 km på mit første (og eneste) ultraløb (Cph 6 timer). Men jeg måtte erkende at det er for ambitiøst for mig, både at satse på store løbemål og samtidig bygge en forretning op.

Så nu er jeg blot hyggeløber der drømmer om en gang at få tid til at prøve kræfter med trail og bjergrige ultraløb.

Ved siden at triatlonsporten tog jeg en kandidatgrad i idræt ved SDU, hvor mit speciale var idrætsfysiologi og præstationsoptimering.

Kombinationen af mange års praktisk erfaring og teoretisk viden gav mig modet til at starte en træningsvirksomhed Multitesta, med fokus på at træne, rådgive, teste og vejlede folk der har brug for hjælp og sparring til at nå deres sportslige mål. Det være sig sportsfolk på alle niveauer fra begynder til elite og primært inden for løb, cykling og triatlon.

Det var også som personlig træner at jeg fik øjnene op for, hvor vigtig løbeteknik er ift at forbedre præstationerne og minimere risikoen for at blive skadet. Jeg valgte Poserunning, da det var den tilgang der gav mest mening for mig, og siden 2008 har jeg fordybet mig mere og mere i Poserunning. Jeg har i dag den højste certificeringsgrad (Mastercoach) inden for Poserunning, og jeg holder meget af både at bruge min viden og kompetencer til at hjælpe løbere med at blive teknisk bedre og fortsat søge ny viden og indsigt på det teoretiske plan.

Jeg har altid haft en vision om at dele min viden om træning med så mange mennesker som muligt der dyrker sport. Det har udviklet sig til at blive en vision om at gøre det muligt for alle trænere at dele deres specifikke viden med alle der dyrker sport.

Der findes i dag virkelig mange mennesker der løber, cykler, og i det hele taget dyrker sport, uden hverken at vide noget om det de gør eller uden at få kyndig råd og vejledning. Resultatet er at alt alt for mange ikke får nok ud af deres træning, de mister gejsten ved træningen eller endnu værre, at de må stoppe pga fejlbelastning og skader.

På den anden side findes der mange gode trænere, men deres viden når bare aldrig ud til dem der kan få gælde af den.

Derfor har jeg sat mig for at bygge bro mellem denne vidensbank, og så alle dem der kan få glæde af det. Jeg har udviklet et koncept, hvor jeg ved hjælp af kunstig intelligens og avancerede algoritmer kan automatisere en træners viden og specifikke træningsmetoder. Denne viden kan så leveres til målgruppen gennem træningssoftware, der gengiver en træners råd, vejledning og træningsplaner på samme måde, som hvis du havde en direkte dialog med træneren.

Som det fremgår af ovenstående, så holder jeg rigtigt meget af træning. Det være sig i arbejdet med at træne andre, i udviklingen af avanceret træningssoftware der kan hjælpe folk med at blive bedre samt med selv af være fysisk aktiv. 

Liv er bevægelse, og bevægelse er liv. Så det at være løber er med til at holde os i live...

/Ole Stougaard

Om bloggen

Ole Stougaards billede
Blogger om træning og løbeteknik - især Poserunning

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14810:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Nordic Adventure Film Festival her

Bliv medlem af løberne.dk