Det er sådan du løber del 1: Bevægelse, balance og da Vinci

Ole Stougaards billede

Leonardo da Vinci var en af de første mennesker til at beskrive, hvordan vi skaber bevægelse:

 
“Motion is created by the destruction of balance, that is, of equality of weight, for nothing can move by itself, which does not leave its state of balance, and that thing moves most rapidly, which is furthest from its balance.”
 
Med andre ord, hvis du gerne vil bevæge dig, så er du nødt til at bringe dig selv ud af balance. Vi har som regel et ønske om at bevæge os i en bestemt retning, og i den henseende gælder det selvfølgelig om at bringe sig selv ud af balance, i den retning vi gerne vil bevæge os
 
Det er i meget høj grad vores motivation for at komme i en bestemt retning der sørger for, at vi kommer ud af balance. Det er således ikke nødvendigt at være bevidst om at lave den aktive handling der skal til, for at komme ud af balance. Det er såmænd nok bare at tænke tanken om at komme i en bestemt retning.
 
Ud over at være igangsætter for en bevægelse, så er vores fart også reguleret af balance/ubalance. Tingene hænger sådan sammen, at jo mere du er ude af balance, jo hurtigere bevæger du dig.
 
Når du løber, så bringer du dig selv ud af balance i den retning du gerne vil løbe. Vil du løbe hurtigt, så skal du læne dig meget fremad, for at komme meget ud af balance, og hvis du vil jogge, så læner du dig blot ganske lidt.
 
Det er vigtigt at vide, at når du løber, så er du ikke konstant ude af balance. Hvis du bringer dig selv ud af balance uden igen at genfinde balancen, så falder du på næsen. Og det sker jo kun yderst sjældent når vi løber, og det er aldrig tilsigtet.
 
Derfor er løb en konstant vekselvirkning mellem at være i balance og være ude af balance. Og det er hver gang at vi mister balancen, at vi accelererer og skaber bevægelse i horisontal retning.
 
Men det er ikke noget du oplever, når du løber. Du oplever kun, at du bevæger dig med konstant hastighed uden at føle, at du er ude af balance. Så den konstante vekselvirkning mellem balance og ubalance, og det at du hele tiden accelererer/deaccelererer sker uden at du mærker det.
 
Men ikke desto mindre er det det, der får dig fremad og ud over stepperne.
 
I næste blogindlæg tager jeg fat på bevægelseshierakiet, og forklarer hvordan sammenhængen er mellem tyngdekraft, kropsvægt og bevægelse.

Om bloggen

Ole Stougaards billede
Blogger om træning og løbeteknik - især Poserunning

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Martin Johansens billede
    Trænings dagbog, oprettet for at holde mig selv til løbeilden.
  • Hanne Eriksens billede
    Om hverdagsmotion & træningsambition
  • Mathiass billede
    Efter at have trænet de sidste 5 måneder i fitness-studio er jeg lige begyndt med at løbe ude i skoven. Målet er at løbe regelmæssigt og muligvis deltage i nogle løb i løbet af sommeren. Halvmaraton...
  • Lonnies billede
    Jeg har altid misundt løbere.. I dec 2010 havde jeg så tabt mig så meget at jeg ku slæbe mig rundt på 5 km. Og nu går det bedre. ELSKER mit løb. Det er terapi...
  • Mullen1s billede
    undskyldningerne er mange :-(

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14810:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Nordic Adventure Film Festival her

Bliv medlem af løberne.dk