En brølende tomhed

sukils billede

Jeg forstod ikke lige, hvad der skete d. 1 juni. Alt var klar og alligevel var jeg ikke tilstede i selve løbet, der blev afholdt på Refshaleøen i det varmeste vejr, man kunne tænke sig. Jeg valgte at stoppe efter 54 km. Mit løb fungerede bare slet ikke, hverken fysisk eller mentalt. Det vigtigste for mit vedkommen ved et løb er, at få en slags form for et flow, hvor der er en god bevægelse i kroppen som forplanter sig til hovedet og giver en umiddelbar tilfredsstillelse/velvære. Da den ikke dukkede op på noget tidspunkt og jeg var utilfreds med mit løb indtil da, var det en nem beslutning med at stoppe at løbe. Efterfølgende har jeg mærket en slags apatisk tomhedsfølelse af min ringe indsats. Er det besværet værd, at træne så meget og det næsten aldrig lykkes at mærke magien eller være tæt på Nirvana?

 

Denne lidt tunge følelse har fulgt mig et stykke tid og først nu er den ved at forsvinde. Jeg orker ikke at analysere fiaskoen, men trænger til at komme videre med mit løb. Løbemæssigt har jeg stadigvæk masser af problemer, som jeg efterhånden skal have løst eller ihvertfald lave en slags handleplan for at komme videre. Selvom det kan lyde selvmodsigende, kan processen med at bearbejde nederlagsfølelser give et akkumuleret ønske, om at gøre det bedre næste gang! Den følelse har jeg desværre ikke. Kan ikke moblisere en trodsreaktion.....jeg føler stadigvæk en tomhed.

 

Næste løb er i slutningen af august md. hvor jeg skal løbe 24 timer i Skövde i Sverige. Jeg får nærmest sved på panden og hjertebanken bare ved tanken om dette løb.....Jeg trænger til at tænke på noget andet end løb. Heldigsvis skal jeg holde ferie med min familie i 3 uger i Indien. I ferien er der god mulighed for at tanke op med gode oplevelser og komme hjem med fornyet optimisme og opladning til at klare min store udfordring med at løbe over 200 km. på 24 timer.

 

mvh. Sukil

 

 

#1

Berit Jessens billede

Hej Sukil

Måske har der bare været alt for mange løb i foråret? Tag en pause fra løb - op på cyklen - eller bare slap lidt af på sofaen. Eller løb nogle løb, hvor tiden og distancen ikke er vigtig, men løbeoplevelsen er i højsædet. Og du behøver jo altså ikke løbe i Skövde. Der kommer altid et løb til... Men det kan du jo tage stilling til, når du er hjemme igen. Rigtigt god ferie i Indien sammen med din dejlige familie. Og tak for din hjælp og støtte. Du har i hvert fald været med til at motivere mig!

Mange hilsner

Berit.

 

Om bloggen

sukils billede
Et stort ønske om at, overskride mentale grænser. At udfordre mig selv fysisk med ultraløb for at høste frugterne for enden af regnbuen. Læs med, og opleve sjælsomme løb, der forandre mig som menneske.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 13499:

Kennys billede
I like Color Guard. Appears boring? Not at all! I try to learn Hindi in my free time.

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør