- 22-01-2012
- Jørn Künnapuu
- At løbe er at pine sig selv
Idag skulle tiden så øges til 3 minutter ad gangen. Piece of cake tænkte jeg, det kan da ikke være så svært/hårdt.
Men jo.... det var dælme hårdt. Men jeg gennemførte det .......
Nu er det nok ikke mange der vil synes det er så stor en sejr. Og nej det er da heller ikke som at gennemføre et maraton eller bare et ½ maraton. Men for mig var det en sejr.
I min beskrivelse kan i se hvor stor jeg er og hvor mange kilo der slæbes rundt på. Nu er jeg også ret høj og har en kraftig bygning så jeg er ikke decideret fed men alligevel ville det pynte hvis jeg smed 10 - 15 kilo.
I november sidste år tog jeg mig gevaldig sammen og spiste sundt og fornuftigt i 14 dage hvor der raslede 5 kilo af. (135 - 5 = 130).
I december spiste jeg mere elelr mindre det jeg havde lyst til og jeg var ikke tilbageholdende med julemaden. Så da januar kom og vægten skulle bestiges første gang tænkte jeg at den nok ville gå istykker men miraklet var sket: jeg vejede 130,1.
Nu i de sidste 10-14 dage hvor maden igen er blevet sundere og motionen er sat ind så har jeg igen smidt lidt kropsvægt, så morgenvægten imorges var på 127,5 kilo.
Mit mål er under 120 kilo .... eller måske rettere så langt under 120 kilo som jeg vil pine mig til. For selv om jeg gerne vil tabe mig så vil jeg heller ikke pine mig og undvære alt det gode.
Nå nok om det.
Dagens tal: (tid - distance - kmt - gennemsnitspuls - maxpuls)
- 2.02 - 361 - 10,6 - 113 - 138
- 3.01 - 528 - 10,5 - 134 - 154
- 3.00 - 529 - 10.5 - 136 - 157
- 3.02 - 504 - 10,0 - 133 - 154
Jeg har mine tvivl om pulstallene i opvarmningsforløbet men nå .....
2 gange mere i næste uge er det 3 x 3 minutter. Så gælder det 3 x 4 minutter næste weekend.
ciao for now ......