Vitaminer

Vitaminer blev opdaget og navngivet af polakken Casimir Funk i 1911. Der er tale om en gruppe stoffer, der er kemisk struktureret som aminer (organiske forbindelser), og som er af stor betydning for talrige biologiske processer. Derfor kaldte han dem "livets aminer", eller vitaminer. I dag regner man med 13 vitaminer, men selv nu, ca. 85 år efter deres opdagelser, kender vi ikke alle de virkninger, de har på organismen.

Selvom vitaminer og mineraler ikke er energigivende, er de alligevel vigtige dele af vores ernæring. Vitaminer er stoffer som er livsnødvendige for kroppen, og som den ikke selv kan danne nok af. Det er derfor vigtigt at få dem tilført gennem kosten.
De vigtigste er:

  • A-vitamin, der findes især i ål, tun, indmad, gulerødder og æg
  • B-vitamin, der findes især i brød, gryn, mejeriprodukter og kød
  • C-vitamin, der findes især i grøntsager og frugt
  • D-vitamin, der hovedsageligt dannes i huden, når solen skinner på den. I kosten er fede fisk en god kilde
  • E-vitamin, der findes især i olier, fede fisk og nødder

Vitaminer har stor betydning for mange af kroppens processer. Fx cellernes vedligeholdelse og vækst. De har betydning for stofskiftet og hjælper kroppen med at optage en lang række mineraler.

Vand- og fedtopløselige
Vitaminerne kan inddeles i to store familier: de vandopløselige og de fedtopløselige. Til den første gruppe hører B-komplekset og C-vitaminet. De bliver i organismen i kort tid, og når de findes i større mængde end krævet, udskilles de igen af organismen (undtagen B12, der oplagres i leveren). De fedtopløselige - A, D, E, K - optages sammen med fedtstofferne i fordøjelseskanalen, passerer over i blodet og opbevares i fedtdepoterne.

Som hovedregel kan man sige, at man ikke kan overdosere vitaminer. Undtagelserne er vitaminerne A og D, der, fordi de ikke er vandopløselige, hober sig op i organismen, vitamin A i leveren og vitamin D i nyrerne.
Vitaminerne er livsnødvendige, og kroppen er ikke selv i stand til at producere de fleste af dem. Dog danner huden, når den udsættes for sollys, vitamin D, og visse bakterier i tarmen producerer vitamin K, pantotensyre (B5) og biotin. Men man kan ikke gå ud fra, at der altid dannes nok.

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12702:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen