Vi løber mindre om vinteren

 

Her er fem råd til at holde motivationen for et sundt liv i kulden.

Vores løbelyst falder drastisk, når dagene bliver kolde og mørke, viser en undersøgelse. Hvor de fleste dedikerede løbere kommer ud på stierne tre til fire gange om ugen om sommeren, rækker motivationen tit kun til en enkelt eller to ture, når det bliver vådt og koldt i vejret. Vi har fået fem overraskende råd fra en adfærdsekspert til at kickstarte et sundere liv, når dagene bliver kortere.

Hvis du får sværere ved at overtale dig selv til at løbe en tur, jo nærmere vi kommer vinter, så skal du ikke være for hård ved dig selv. Du er ikke alene. Selvom hver fjerde voksne dansker løber regelmæssigt, kommer selv de dedikerede motionister mindre ud på løbestierne i de kolde måneder end i de lune. Det viser ikke tidligere offentliggjorte tal fra Idrættens Analyseinstitut.

Over 4000 dedikerede motionsløbere er blevet spurgt, hvor mange ture de løber i henholdsvis sommer- og vinterhalvåret.  Og hvor 65 procent af de løbeglade kommer på tre til fire ture om ugen i sommerperioden, daler det tal til 45 procent, når kulden kommer. Til gengæld stiger andelen af løbere, der nøjes med en enkelt eller to ture, om vinteren – hvis de da overhovedet kommer af sted. For de mørke vinterdage inviterer mere til snacks og hygge på sofaen end udendørs motion.

Men med en smule snilde kan man faktisk snøre eller ’nudge’ sig selv til at tage bedre valg i hverdagen. Sille Krukow er adfærdsforsker og rådgiver firmaer og myndigheder i at puffe folk i den rigtige retning med ’nudging’. Her er hendes råd til, hvordan man selv kan booste sine gode vaner om vinteren:

1.       Giv dig selv et hint!

Køb løbesko i en larmende farve, og stil dem dér, hvor du tager sko på hver morgen. Stil dem gerne foran et stort spejl i gangen, og tegn et løbeikon eller en pil ned til dine løbesko, der står lige foran - også selvom det ser rodet ud. Så bliver du mindet om dine løbe-ambitioner flere gange dagligt.

2.       Bliv set!
Løb et sted, hvor der er andre mennesker, anbefaler adfærdsforskeren. Vi opfører os nemlig meget anderledes, når folk kan se os - og hvis de andre ovenikøbet er af det modsatte køn, har det en øget effekt! Derfor er der større sandsynlighed for, at du giver den gas, hvis du løber i en populær park, end hvis du løber mutters alene i en skov.

3.       Drik dig til mere motion!
Adfærdseksperten har også et snedigt tip til, hvordan du får rørt dig noget mere i løbet af en arbejdsdag:Hav en gennemsigtig kande med vand og et glas vand på kontorbordet, så drikker du mere – og så går du også mere, da du jo så skal oftere på toilettet. Faktisk får du rejst dig næsten dobbelt så mange gange i løbet af en dag!

4.       Gør det nemt!
Vi er magelige og spiser helst dét, vi har lige ved hånden. Derfor ender vi ofte med at putte usunde ting i munden, når vi er lækkersultne, også selvom vi har klare intentioner om det stik modsatte. Derfor er det en god idé altid at have sukkerfri og mættende snacks i tasken som fx Nellie Dellies, der er sødet med stevia, foreslår Sille Krukow.

5.       Følg flokken!
Trækker sofaen stadig? Bed dine venner om at sms’e eller snappe, hver gang de selv er kommet af sted på en løbetur.Vi mennesker er nemlig flokdyr, og derfor får du lyst til at gøre dét, dine venner gør, forklarer Sille Krukow

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12842:

Louise webers billede
Løber en gang imellem 5 km, vil gerne kunne læbe 10 km

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen