Udstrækning før løb

Udstrækning før løb har til formål at forberede sener og muskulatur på den belastning, de skal udsættes for. Ved strækøvelser forlænges og smidiggøres vævet, så den efterfølgende belastning fordels jævnt over sene og muskel. Derved mindskes risikoen for en overbelastningsskade.

Udstrækning før løb bør i det mindste koncentrere sig om de store, vigtige muskelgrupper i benene. Følg nedenstående udstrækningsprogram.

Lægmuskulaturen
Læn kroppen frem, og før hoften fremad. Hold fortsat det bageste ben strakt. Hold stillingen i 20-30 sek.
Alternativ
Synk ned i hoften, og før det bageste knæ frem, så der mærkes en stramning i læggens nederste del. Tryk hælen imod underlaget. Hold stillingen i 20-30 sek.
Forsidens lårmuskulatur
Bøj i knæledet, og grib med den ene hånd om vristen. Før foden maksimalt bagud, så hølen når enden, og der mærkes en stramning på forsiden af låret. Hold evt. knæene samlet. Hold stillingen i 20-30 sek.
Alternativ med hoftebøjermuskulatur
Før hoften frem med rank overkrop og med det bageste ben strakt. Hold stillingen i 20-30 sek.

Rygmuskulatur
Bøj ryggen fremover (hjælp lidt til med hænderne), og mærk stramningen langs rygraden. Hold stillingen i 20-30 sek.

Øvelsen kan også udføres siddende med bøjede ben og hovedet mellem knæene.

Bagsidens lårmuskulatur
Læn dig forover i hoften, fortsat med rank ryg, hvilket lettes, hvis du holder blikket fremadrettet og hænderne på ryggen. Hold stillingen i 20-30 sek.
Alternativ
Læn overkroppen ind over det strakte ben og hold ryggen så rank som muligt. Hænderne må gerne holdes på ryggen. Hold stillingen i 20-30 sek.

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12942:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen