Spis masser af farvet frugt og grønt

Når du løber i lang tid, svækkes immunforsvaret midlertidigt. Forbrændingen i musklerne danner et bi-produkt ROS (reactive oxygen species). ROS er meget reaktive molekyler som kan medvirke til at immunforsvaret svækkes og de kan skade cellerne så de bliver dårligere til at tage næringsstoffer ind og smide affaldsstoffer ud. Antioxidanter er stoffer, som kan være med til at neutralisere disse reaktive molekyler. Ved hård fysisk aktivitet forbruges der mere ilt, der dannes flere ROS og behovet for antioxidanter øges.

Antioxidanter finder du blandt andet i stærkt farvet frugt og grønt. Jordbær er en god kilde til antioxidanter, fordi de indeholder Glutathion, som er en utrolig vigtig antioxidant. Desuden indeholder jordbær jern, som er godt for transporten af ilt via blodet rundt i kroppen.

Frugter og grøntsagers evne til at neutralisere ROS angives som ORAC (Oxygen Radical Absorbance Capacity). Det anbefales at du indtager mellem 3.000 og 5.000 ORAC pr. dag. I listen herunder kan de se, hvormeget ORAC de enkelte frugter og grøntsager indeholeder pr. 100 gr. F.eks. kan du nøjes med at spise 100 gr. svesker om dagen for at få antioxidanter nok, mens du skal spise ca. 2,5 kg. banan for at få det samme.

Forskning viser, at kosttilskud iform af antioxidantpiller ikke har nogen effekt. Du skal spise dig til antioxidanter - og helst meget varieret for at få så mange forskellige slags antioxidanter som muligt.

God appetit.

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12702:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen