Så hep dog!

Henrik Lund Jensen

At opmuntre andre løbere bør være en selvfølge. Både som tilskuer og deltager. At være til stede som hepper ved store begivenheder er en særlig fornøjelse.

Vi kender godt følelsen: At blive heppet på. Det føles godt, er livsbekræftende og giver ekstra energi. Fra forgangne tider kan man hive minder frem. Ved et maratonløb i Malmö i 1983 løber jeg trods et ganske stort startfelt ganske alene ude ved de godt 30 km. Pludselig lyder det: "Kom, Henrik!". På svensk, forstås. Tilskueren har fået fat i et program for løbet, som den lokale avis vist nok har trykt. Jeg er i krise på dette tidspunkt, er "faldet i søvn". De rytmiske skridt, åndedrættet og den mentale power er ved at sive. Stille og roligt. Som det jo ofte sker på den klassiske distance. Men den brave svensker havde taget opstilling på ruten og gav mig ekstra ilt og mod til de afsluttende kilometer af dette løb, som sluttede på selve stadion i en personlig rekord på den pæne side af 2.40. Hvordan kan det være, at jeg husker dette "hep- og heja udbrud" så mange år efter. Fordi, det gjorde indtryk. Fordi det gav mig lidt ekstra i en presset situation.

Hepperi giver medvind

Året efter løb jeg i Bremen. Det var et stort løb med godt 2.000 deltagere. Men efter godt 10 km lå jeg meget alene på denne aprildag. Derfor lunede det ekstra meget, da en tysk stemme pludselig lød: "Das sieht gut aus!". Det gav et ekstra input og et mentalt og fysisk boost, og dagen sluttede da også rent sportsligt med en tid på den pæne side af de 2.36, en personlig rekord, som ikke siden blev forbedret. Sjovt, at man kan huske disse ord! De faldt på de rigtige tidspunkter og har bidt sig fast.

Tilskuere betyder alt

Senere har jeg som både tilskuer og speaker i mange år oplevet denne synergi mellem deltager og hepper. Som guide på løb til Paris, Hamburg, Berlin og Stockholm har det altid været en stor fornøjelse at heppe. Med et dansk flag går det hele nemmere. Og, det gør indtryk, når der råbes et navn, eller bare "Kom så, Danmark!". Ved en del løb har deltagerne deres navne sat på startnummeret. Så råb dette i god tid, før løberen passerer. Det giver respons og brede smil.

Hep på eliten

Ved de store internationale løb og stævner er der er en særlig atmosfære og heppekultur. Tusindvis af tilskuere til de store byløb. I Danmark har vi set det i ekstraordinært format ved VM på halvmaraton i 2014 i København. Selv direktøren i New York City Marathon, der løb med på denne marts-dag i strålende sol, var imponeret. Trods alt hedder hun Mary Wittenberg og er ikke miss-hvem som helst. For der var 100.000 på gaderne denne dag for at heppe på 27.000 løbere. Vi kunne sammenligne os med Berlin og Hamburg. Som løber er det dejligt at løbe midt i et menneskehav. Selv har jeg oplevet det i London Marathon og i en light-udgave ved New York Half.

Så tæt på kommer man ellers aldrig

Ved EM i Amsterdam i år kunne jeg nyde de danske præstationer fra første parket. Heppe på Sara Slott på 400 meter hæk, Abdi Ulad, Jessica Draskau og Anna Holm på 1/2 maraton, hvor man virkelig kommer tæt på, når man står ved hegnet ude på ruten. Hører løberne puste, ser deres koncentrerede ansigtsudtryk og mærker, at det er topsport, når det er allerbedst.

Nærmest lykkelig

Man siger, at mennesker, der giver noget til andre, er mere lykkelige end gennemsnittet. Jeg skal ikke placere hepperi på andre løbere på et lykkebarometer. Men blot konstatere, at man bliver glad og positiv af at opmuntre andre. På tv får du det hele serveret, tæt-på, slow-motion, og hvad har vi. Men ude ved de virkelige løb er der mere nerve på. Oplev det! Tag med ud og hep!

 

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12595:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen