Pulsen op og sved på panden

Af Henrik Lund Jensen

Danskerne er betydeligt mere fysisk aktive i idræt, sport og motion end for 50 år siden. Men der er store forskelle mellem befolkningsgrupperne, og lidt under halvdelen af os er næsten passive. Alder, uddannelse og køn spiller en stor rolle for graden af aktivitet.

Vi går, cykler, løber og spiller tennis. Børn, unge, midaldrende og gamle. Og der er kommet stor fokus fra medier, beslutningstagere og erhvervslivet på vores vaner og adfærd omkring motion og fysisk aktivitet. Gennem de seneste ti år har forskere over hele verden gennem undersøgelser fundet evidens ("bevis") for, at motion og fysisk aktivitet har væsentlig betydning for både den enkeltes velbefindende og for befolkningernes generelle sundhedstilstand. Der er samtidig kommet tal på, så vi nu ved, hvad og meget, der skal til, for at det har en effekt på vores sundhed at dyrke forskellige aktiviteter. Politikerne har også fået øjnene op for dette felt. Kampagner som "30 minutter om dagen" har vundet indpas, og den generelle viden og bevidsthed på området er højnet.

Undersøgelser
Vi er ni gange siden 1964 blevet udspurgt om vores motions- og idrætsvaner. Det er Socialforskningsinstituttet (1964-1998), Lokale- og Anlægsfonden (2002) og senest Kulturministeriet og Idrættens Analyseinstitut (Idan), der har stået for disse undersøgelse, hvor i alt 38.634 er blevet kontaktet. Heraf har 25.224 svaret tilbage (en responsprocent på 63,3). Både voksne og børn har deltaget i undersøgelserne i varieret omfang. Den nyeste undersøgelse fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet) Fødevareinstituttet fra april i år (Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet 2003-2006) omhandler ikke kun aktivitetsniveauet og motionsvanerne hos dem, der svarer, men sætter disse data i forbindelse med de anbefalinger, som forskere har givet gennem de seneste ti år. Hvor Idrættens Analyseinstitut primært forsker i fritids- og kulturvaner, her sport/idræt og motion, så går DTU Fødevareinstituttet mere kontant til værks med direkte rapporteringer af den enkeltes vaner målt over en uge. Hvor mange lever op til de gode råd, som foreligger på området?

Hvad kan vi anbefale?
Det er lægmandsviden, at motion og bevægelse gennem hele livet er sundt og godt. Men hvor meget, og hvor ofte? Forskere har regnet sig frem til, hvor meget motion og bevægelse per dag, der skal til for at opnå en sundhedsmæssig effekt, der modvirker en række livsstilssygdomme. To parametre er centrale i de "nordiske modeller": 1. Minimumsanbefalingen, der indebærer mindst 30 minutters aktivitet om dagen i moderat tempo (typisk rask gang, let cykling eller havearbejde). 2. Motionsanbefalingen, der består af aktivitet af moderat til hård intensitet, f.eks. løb, svømning eller fodbold, der giver sved på panden og gør én forpustet. Frekvensen skal være 3-4 gange pr. uge, i alt 2-3 timer. Den optimale effekt opnås ved at kombinere de to modeller.

Hvad ved vi?
Fra undersøgelserne ved vi, at befolkningens idrætsdeltagelse er steget jævn fra 1964, fra beskedne 15 til 56 %. Samtidig viser tallene, at der er nedgang i idrætsdeltagelsen generelt blandt både piger og drenge i det sidste 10-år (henholdsvis 2 og 9 %, og der er et ganske stort frafald blandt teenagere), og at den ældre gruppe mellem 50 - 70 år nu er mere aktiv end den midaldrende. Tal, der fremgår af den hidtil mest omfattende bog om emnet, "Sport og Motion i danskernes hverdag". Her tager idrætsanalytiker og ph.d.-stipendiat Maja Pilgaard fra Idan fat på en række områder: befolkningens generelle deltagelse i sport og motion, udviklingen gennem de seneste 40 år, traditioner, kønsforskelle og hverdagsmotion. Den store undersøgelse baseret på i alt 12.571 stikprøver har en svarprocent på blot 49. - Det er naturligvis et problem med en lavt antal respondenter, siger Maja Pilgaard. - En frafaldsanalyse (tal på dem, der stopper med motion, red.) er foretaget i forhold til køn og alder, og viser ikke store udsving. Vi kan dog se en overrepræsentation af grupper med lange videregående uddannelser, og derfor må vi tage forbehold for overrepræsentation af aktive udøvere. I forhold til at sige noget om de idrætsaktive og de indbyrdes forskelle/ligheder mellem idrætsgrenene, giver det store datamateriale dog et bedre billede, end vi nogensinde har haft.

Omfattende undersøgelse
Jeppe Matthiessen har sammen med en række kolleger fra DTU har kigget på den enkelte deltagers fysiske aktivitet gennem spørgsmål til 2.197 repræsentativt udvalgte personer i alderen 15 - 75 år. - I befolkningsundersøgelser bruges ofte spørgeskemaer, fordi de er billige og lette at anvende på et stort antal personer. I forhold til spørgeskemaundersøgelser kan såkaldt overrapportering være et problem, fordi deltagerne kan rapportere hvor fysisk aktive, de mener, de er eller skulle være for at fremstå ”socialt ønskværdigt”. Dette afspejler ikke altid det sande aktivitetsniveau. Set i lyset af den usikkerhed, der er ved at beregne den fysiske aktivitet ud fra subjektive data, skal resultaterne tolkes forsigtigt. Hvis man ønsker et mere præcist estimat, kræves anvendelse af objektive måleinstrumenter, f.eks. aktivitetsmålere (accelerometre), pulsmålere og skridttællere, siger Jeppe Matthiessen. - Men uanset, om man vælger en subjektiv eller objektiv fremadrettet målemetode, kan aktivitetsregistreringen påvirke deltagernes aktivitetsadfærd i social ønskværdig retning, hvorved aktivitetsniveauet øges og ikke er et udtryk for det normale, siger DTU-forskeren, der godt kan se konturerne af et motions-skønmaleri: - Formentligt er der en tendens til, at de, der deltager i befolkningsundersøgelser, er mere sundhedsinteresserede, mere fysisk aktive og veluddannede end de, der ikke deltager. På den baggrund kan man sige, at resultaterne nok giver et pænere billede af danskernes sundhedsadfærd, herunder fysisk aktivitet, end der reelt er tale om. De præsenterede resultater giver derved indtryk af en mere aktiv befolkning, der i højere grad efterlever anbefalingerne, end hvis alle de udtrukne havde deltaget i undersøgelserne.

Mange er passive
DTU-undersøgelsen er meget grundig og omfattende, fordi den ikke kun beskriver aktiviteten, men også tidsforbruget og intensiteten samt frekvensen (antal gange pr. uge). Dermed er undersøgelsen i stand til at sætte aktivitet og sundhedsmæssig effekt ind i en videnskabelig sammenhæng. Hvor 49 % af mændene og 45 % af kvinderne opfylder minimumsanbefalingen (de 30 min om dagen), opfylder blot 14 % af mændene og 9 % af kvinderne den fulde anbefaling. Ganske opsigtsvækkende er det, at hele 41 % af mændene og 47 % af kvinderne hverken efterlever den ene eller den anden anbefaling. De er med andre ord passive, når vi taler om fysisk aktivitet. Dette tal stemmer overens med Idans konklusioner i den førstnævnte undersøgelse.

Sundhedsmæssige gevinster
Blandt eksperter er der ikke tvivl om at masser af motion er en stor gevinst for den enkelte, både sundhedsmæssigt og med hensyn til livskvalitet: - Ifølge Statens Institut for Folkesundhed (SIF) medfører fysisk inaktivitet en årlig meromkostning i sundhedsvæsenet på 2,883 mia. kr. I 2000 blev i alt 13 % af voksne danskere regnet for at være inaktive af SIF. Dermed opfylder de ikke den tidligere anbefaling om 4 timers motion om ugen, siger forsker Jeppe Matthiessen. I følge vores resultater er der 44 % af voksenbefolkningen, der ikke efterlever anbefalingerne for fysisk aktivitet. Der ville være rigtig meget at hente økonomisk, hvis selv en mindre andel af voksenbefolkningen gik fra at være inaktiv til at være aktiv, siger Jeppe Matthiessen. Her ligger der en stor opgave og venter for både offentlige og private aktører: - Det er kæmpe-udfordring at skabe rammer og tilbud, der understøtter og motiverer til fysisk aktivitet, så det bliver lettere for befolkningen at være fysisk aktiv i dagligdagen. Arbejdspladsen bør i højere grad udnyttes som et sted, hvor det er muligt og attraktivt at være aktiv, f.eks. ved at sørge for adgang til motionsrum, ved at opfordre til ”walk and talk” møder og ved at tilbyde gratis fitness-medlemskab. Hele transport- og infrastrukturen bør gøre aktiv transport som gang og cykling endnu mere tiltrækkende, end det er i dag, f.eks. ved at lave flere og bedre cykelstier og regulere lyssignaler i byerne efter cyklisternes tempo, siger DTU-forskeren, der dog ser mange lyspunkter: - Det er vældig positivt, at der i de senere år er sket en fremgang i medlemstallet i idrætsforeningerne, og at denne medlemsfremgang især ses blandt børn og ældre (selv om den samlede aktivitet i førstnævnte gruppe tilsyneladende er faldet, især blandt teenage-drenge, red.). Fremgangen hænger formentligt sammen med, at sundhed og motion er meget oppe i tiden, og at danskerne har gode muligheder for at dyrke deres favorit-motionsform.

Fremtiden?
Selv om der er mange ganske positive tal og statistikker omkring den danske befolknings motions- og idrætsvaner, er eksperterne enige om, at antallet af aktive vil stige i de kommende år: - Det vanskeligt at svare konkret på., hvor stor øgningen vil være, men mit personlige bud er en øgning på 5-10 procent, siger Maja Pilgaard. Jeppe Matthiessen er også forsigtig optimist: - Vi kan håbe på, at fremgangen blandt børn åbner mulighed for en ny generation, hvor idræt og motionsaktivitet kan indgå som en integreret del af deres livsstil igennem hele livet, hvis det ellers er muligt at fastholde interessen i ungdommen og voksenlivet. I de senere år ser det ud til, at danskernes fritidsaktivitetsniveau er øget. Vi tror på, at denne tendens fortsætter i de kommende år. I en fælles nordisk handlingsplan for kost, fysisk aktivitet og overvægt er visionen for fysisk aktivitet, at i 2021 skal mindst 75 % af den voksne befolkning opfylde anbefalingen om 30 minutters fysisk aktivitet om dagen. Ifølge vores undersøgelser lever under halvdelen af voksenbefolkningen op til denne anbefaling, så der er lang vej endnu, hvis målet skal nås. Et forsigtigt bud vil være, at 5-10 % flere voksne danskere er fysisk aktive og efterlever anbefalingerne og gode råd om 5-10 år.

Fakta:
Hvor meget bevæger vi os?
- 49 % af mændene og 45 % af kvinderne efterlever minimumsanbefalingen om mindst 30 minutters fysisk aktivitet af moderat intensitet
- 24 % af mændene og 18 % af kvinderne efterlever motionsanbefalingen om 2-4 timers moderat til hård motion om ugen
- 14 % af mændene og 9 % af kvinderne efterlever den fulde anbefaling, dvs. minimumsanbefalingen og motionsanbefalingen
- 41 % af mændene og 47 % af kvinderne efterlever hverken minimumsanbefalingen eller motionsanbefalingen
- aktivitet i hus/hjem udgør den største del af tiden med moderat eller hård intensitet (minimumsanbefalingen) for både mænd og kvinder

Fra undersøgelsen "Fysisk aktivitet i den voksne danske befolkning 2003 - 2006". DTU, Fødevareinstituttet, april 2010.

Kilder: Fysisk aktivitet og sundhed. Sundhedsstyrelsen. Udgivet i 2001. Den tredje bølge - på vej mod en bevægelseskultur. Lokale- & Anlægsfondens skriftrække. Udgivet i 2003. Fysisk Aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen. Udgivet i 2003. Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter. Kulturministeriet 2004. Se mere på: www.kum.dk/sw24183.asp Sport og motion i danskernes hverdag. Idrættens Analyseinstitut. Udgivet i 2009. Se mere på www.idan.dk. Fysisk aktivitet i den voksne danske befolkning 2003-2006. DTU Fødevareinstituttet. Udgivet d. 13.4. 2010. Kan downloades fra hjemmesiden www.food.dtu.dk

Artiklen har tidligere været bragt i Fyns Stiftstidende af samme forfatter.

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12835:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen