Marathon Magasinet - en anmeldelse

Af Marathon- og ultraløber Allan Trans

Forsiden af det nye blad Marathon Magasinet viser et billede af en marathon løber under Copenhagen Marathon i 2009, billedet illustrere meget fint, hvordan det kan føles at løbe et Marathon, sved, den indre kamp, og en kæmpe kraftanstrengelse er bare et par af de ting man skal i gennem for at fuldføre de berømte 42,195 km.

 

Dyrt
Magasinet har som overskrift ”Den komplette guide til marathon” hvilket faktisk er noget af en mundfuld at gabe over. Måske er det derfor magasinet er på 162 sider, hvoraf der selvfølgelig er mange løberelateret reklamer. Prisen er forholdsvis høj, 119 hårdt tjente danske kroner, må man slippe for at blive ført gennem de mange emner, der er i forbindelse med at gennemføre et marathon.

 

Missionen
Marathon Magasinets første nummer vil som beskrevet i lederen af Chefredaktør Sofie Hvitved, opsummere dansk viden og erfaringer om marathonløbet, og henvender sig derfor til alle løbere med interesse for marathon. Sofie Hvitved skriver også at man i skrivende stund ikke har fastlagt hvor ofte magasinet skal udkomme.

De første artikler omhandler hvorfor man løber marathon, hvilket i mange ikke-løbers øjne virker nærmest sindssygt, ikke desto mindre er der blevet flere og flere der har taget udfordringen op siden Pheidippides 490 år F. KR. løb fra Marathon til Athen. Dette bringer os over i historiedelen, hvor man bl.a. kan læse om, hvornår kvinder for først gang fik lov til at deltage på marathon distancen, hvilket i mine øjne er overraskende læsning.

Udstyr og forberedelse
Magasinet indeholder også en udstyrsguide, hvor man får basal viden om køb af sko, snøringsteknikker på løbeskoen, hvilket har en afgørende betydning for om den valgte sko yder optimal støtte. Når man har erhvervet sig alt gearet kommer det vigtigste, nemlig planlægningen af træningen, hvilket mål har man, hvor meget tid skal der afsættes, hvor mange kilometer, hvor meget må man øge træningen, og hvilken pris kan man forvente at skulle betale for at nå sit mål, dette er bare et par af de ting artiklerne kommer ind på.

Herefter byder magasinet på beskrivelser at Copenhagen, H.C. Andersen, Berlin, New York City og The Great Wall Marathon. Træningsråd som omhandler alt fra hvordan man holder motivationen til alternativ træning i et motionscenter, en beskrivelse af de hyppigste løberelaterede skader, hvordan man undgår dem, og hvordan man bør forholde sig når skaden er sket, løbeprogrammer m.m.

Konklusion
Alt i alt synes jeg Magasinet kommer fint rundt om de ting, som man kan forvente og har tanker/bekymringer om, når man har truffet sin beslutning om at gennemføre et marathon. Det eneste som jeg mener mangler, er en beskrivelse af hvad, der er sket med kroppen under maratonløbet, hvor hårdt har det været for kroppen, hvad er der sket med knoglerne, senerne, musklerne, og hvornår kan det forventes at man kan gå normalt igen. Når det så er sagt, synes jeg ikke de tager munden for fuld, ved at påstå at Marathon Magasinet er den komplette guide til Marathon, og jeg glæder mig til at se hvad de finder på at skrive om i næste nummer.

 

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12470:

Micks billede
Korte distancer

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen