Løbeskader

Det virker umiddelbart enkelt og lige til at løbe, men løb er hårdt for kroppen. Løb er monotomt og slider på kroppens led, muskler og sener. Når du løber, lander du med cirka fire gange din egen vægt for hvert eneste skridt. Det er imidlertid ikke nødvendigvis et problem, hvis du griber dit løb an på den rigtige måde. Gør du det, er løb både sundt for krop og sjæl. Løb er en af de bedste måder at komme i god kondition på – og så bliver du i godt humør. Især hvis du kan undgå skader.

Overordnet kan løbeskader inddeles i akutte skader og overbelastningsskader. De akutte skader opstår pludseligt, f.eks. når du træder forkert på foden, får et slag mod en muskel eller forstrækker en muskelfiber. Ved den akutte løbeskade overstiger belastningen vævets styrke, og vævet går i stykker. Samtidig med, at vævet ødelægges, brister der et eller flere blodkar, og blodet vil begynde at sive ud i vævet. Det skadede væv vil derfor hæve op. Overbelastningsskader opstår derimod langsomt, og symptomerne kommer snigende over tid. De opstår oftest ved gentagne, ensidige bevægelser, ved forkert træning eller ved hurtig øgning af træningsmængde eller træningstempo. Skaden opstår som regel, hvor to typer væv går over i hinanden, eksempelvis sene-muskelovergange eller sene-knogleovergange. Skaden forårsager ofte inflammation (en steril betændelsestilstand) ved disse overgange. Det første rigtige tegn på, at det er en skade og ikke blot træningsømhed, er at ømheden ikke forsvinder i løbet af et par dage.

Mange skader opstår på grund af manglende smidighed i sener, muskler og ledbånd. Du bør derfor arbejde på at gøre strækøvelser til en vigtig del af træningen. Husk, at opvarmning er vigtig for at undgå skader. Jo varmere musklerne, ledbåndene og senerne er, jo mere eftergivelig er strukturen, og jo mindre er risikoen for fibersprængninger, seneslid med videre. Læs om opvarmning og udstrækning her. Lyt altid til kroppens signaler. Smerter og kraftig ømhed er tegn på at noget er galt.

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12842:

Louise webers billede
Løber en gang imellem 5 km, vil gerne kunne læbe 10 km

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen