Løb langt hele livet, og udskyd din aldring

Løbere, der livet igennem løber langdistancer, udskyder deres aldring. Det er resultaterne af et nyt studie fra Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital.

De mange kilometers løb sørger for, at færre skadelige sukkerkrydsbindinger – et velkendt tegn på aldring – hober sig op i bindevævet i sener, muskler, hjerte og kar. For langdistanceløberne betyder det også færre skader i fx sener, menisk og brusk, og risikoen for livsstilssygdomme er samtidig mindre. 

Med alderen ophobes skadelige sukkerkrydsbindinger i kroppens bindevæv. Det er et kendt tegn på aldring og en af de vigtigste årsager til, at risikoen for skader i bindevæv og risikoen for livsstilssygdomme stiger med alderen. Men det nye studie viser, at man selv kan påvirke sin aldring positivt, hvis man går i gang med at løbe halve eller hele maratonløb.

– Vi har påvist, at livslangt langdistanceløb gør en forskel. De ældre langdistanceløbere, som har været med i vores studie, har over 21 procent mindre ophobning af de skadelige sukkerkrydsbindinger i deres bindevæv, sammenlignet med slanke, raske, stillesiddende personer. Så det er altså muligt at udskyde sin aldring ved at løbe langt hele livet, siger post.doc Christian Couppé fra Institut for Idrætsmedicin.

- I sammenligner med raske, stillesiddende personer. Hvordan kan det på den baggrund konkluderes, at det kun er langdistanceløb, som giver effekt og ikke blot løb i al almindelighed?

- Vi og andre har kun målt på løbere som har løbet gennemsnitligt 28 år. Derfor ved vi det ikke. Måske kan man godt begynde med at løbe senere i livet, men det er bare ikke undersøgt.

Mindre sygdom, større sener og et længere liv
Resultaterne hænger godt sammen med tidligere undersøgelser fra forskerne på Institut for Idrætsmedicin, som også blev omtalt tidligere på året i Runner’s World. Her viste det sig, at den aldersrelaterede stigning i inflammationsniveauet, som er forbundet med livstilssygdomme, igen var langt lavere hos ældre langdistanceløbere, som har trænet livslangt, end hos raske slanke ikke-langdistanceløbere.

Samlet set betyder det, at langdistanceløberne er mindre syge og lever længere. Desuden kunne forskerne måle, at langdistanceløberne havde større sener, som medvirker til mindre belastning, og dermed er risikoen for skader også lavere.

- Hvilken rolle spiller indtagelsen af krydsbundet sukker i ralation til konklusionerne på undersøgelsen?

- Måske kan mere indtagelse af krydsbundet sukker have betydning! Så hvis man spiser meget mad med krydsbundet sukker, så kan det opveje de gode effekter af løbetræningen.

FAKTA

· Sukker-krydsbindingerne, som ophober sig i kroppens bindevæv, kaldes Advanced Glycation Endproducts, og kan forkortes til AGEs. AGEs skabes i kroppen, når sukker kommer i kontakt med protein.

· AGEs fås især gennem rygning, indtagelse af friturestegt, grillet, stegt og bagt mad, hvedebrød, fructose og kød.

· Mekanismen bag langdistanceløbernes mindre ophobning af AGEs kendes endnu ikke fuldstændigt, og forskergruppen fra Idrætsmedicin ved Bispebjerg Hospital håber gennem yderligere studier at komme svaret nærmere.

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12470:

Micks billede
Korte distancer

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen