Intervaltræning er hårdt arbejde (1)

Henrik Lund Jensen

Hvad giver intensive intervaller til udholdenheden? Mange eksperter tøver med at komme med konklusioner om dette. Men den tyske professor, doktor Dieter Steinhöfer siger det ligeud: Udholdenhedstræning kan ikke revolutioneres.

Højintensiv træning? Træn kortere og få mere udholdenhed - sådan! Hvem har ikke lyst til den slags træning? Mange gange kommer gamle ting frem i ny forklædning. Således også i en række artikler for nylig i forskellige medier og magasiner. Med en ringe indsats rent tidsmæssigt skal det optimale præstationsniveau opnås. Aktive udøvere, trænere, træningseksperter og forskere samt læger har arbejdet længe omkring dette, og i de seneste 50 år er meget komet frem i lyset, blevet afprøvet, forkastet og/eller forandret. Dem, der kunne sætte sig igennem, var dem, der kunne præstere og vise i praksis, at de kunne levere resultater.

Således gik det også med intervaltræningen, en træning med relativt korte belastningsperioder/faser (ca. 15 sekunder til 5 minutter) i middel og høj intensitet, kombineret med ufuldstændige restitutionsfaser mellem belastningerne. I store dele af Europa (og i Tyskland) var det i 50´erne og 60´erne dårligt for udholdenhedstræningen, at dens videnskabelige dokumentation fandtes i værket "Das Intervalltraining" af Reindell/Roskamm/Gerschler. Med den internationale succes for de newzealandske løbere i 60´erne (Peter Snell, Murray Hallberg m.fl.. red.), som trænede under Arthur Lydiard startede for alvor en bitter diskussion først og fremmest i Tyskland omkring udholdenhedsmetoden kontra intervalmetoden, som først i praksis blev afgjort af newzealændernes fremragende præstationer.

Sammenfattet resulterede det i den indtil i dag gældende læresætning, at grundlaget for udviklingen af udholdenhed bliver lagt under træning gennem udholdenhedsmetoden. Lydiard angav allerede dengang antallet af kilometer på ugeniveau, som i dag er almindelig praksis. 160 kilometer om uge opbygger basis, ikke blot for langdistanceløbere, men også for mellemdistanceløbere. Maratonløbere trænede endog betydeligt mere, 250 km eller længere. Lange distancer gør if. Lydiard ikke løberen hurtigere i sig selv, men et for ringe/kort træningsomfang giver ikke resultater. Har den respektive løber styr på sit gradvist erhvervede ugepensum i kilometer, bliver de daglige kilometer i anden omgang hele tiden løbet hurtigere, det betyde med andre ord, at intensiteten stiger sammen med træningstilstanden.  

I den næste artikel (2) skriver Dieter Steinhöfer om høj-intensiv træning, og konkluder på forskning og teorier.

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12702:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen