Intensiv motion kan forhindre øjensygdomme

Ifølge amerikanske undersøgelser kan intensiv motion hjælpe med at forhindre synstab. Forskerne fulgte omkring 41.000 løbere i mere end syv år og fandt, at løbere reducerede risikoen for både grå stær og aldersrelateret degeneration af nethinden.
 

"Udover at få regelmæssige øjenundersøgelser, kan folk tage en mere aktiv rolle i at bevare deres syn," siger Paul Williams, som har ledet forskningen. "Undersøgelserne tyder på, at folk måske kan mindske deres risiko for disse sygdomme ved at dyrke motion."

Grå stær er den hyppigste årsag til blindhed. Godt halvdelen over 65 år lider af en form for grå stær. Aldersrelaterede skader på nethinden, er den hyppigste årsag til uoprettelige synstab hos ældre mennesker. Nu viser undersøgelserne, at motion med høj intensitet kan være en måde at forhindre sygdommene på.

Paul Williams fulgte omkring 29.000 mandlige løbere og 12.000 kvindelige løbere i mere end syv år. Studiet viste at mænd, der løb mere end 9 km. om dagen havde en 35 procent lavere risiko for at udvikle grå stær, end mænd, der løb færre end 3 km. om dagen. Undersøgelsen viser også at de mest veltrænede mænd havde en 50 procent lavere risiko for at udvikle grå stær i forhold til de mindst trænede mænd.

Undersøgelsen viste tilsvarende positive effekter på aldersbetinget degenerering af nethinden..

"Disse resultater er overbevisende på grund af det store antal løbere, som indgår i undersøgelsen" siger Williams.

De fleste af løberne i undersøgelsen oversteg de nuværende sundhedsanbefalinger for fysisk aktivitet, som er mindst 30 minutters moderat træning hver dag. Det er uklart, om folk også kan sænke deres risiko for grå stær og aldersrelateret degeneration ved at gå. "Vi ved, der er vigtige sundhedsmæssige fordele ved at gå, herunder at sænke risikoen for hjerte-kar sygdomme," siger Williams.

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12702:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen