I det lange løb

Henrik Lund Jensen

Intervaltræning er vældig effektivt, også når det gælder om at blive mere udholdende. Men uden mange "kilometer i benene" kan det ikke lade sig gøre at blive f.eks. 1/2 eller hel-maratonløber. Udholdenhedstræning, mængdetræning, dauerlauf, langkjøring, LSD (long slow distance running) - kært barn har mange navne.

Disse træningsformer begyndte at vinde indpas i 50´erne, ikke bare i New Zealand og Australien, men også i Tyskland, hvor Ernst van Aaken huserede med sine metoder. De nye metoders fremmarch skyldtes primært de erfaringer, som dygtige og succesfulde trænere som Arthur Lydiard (New Zealand), Percy Cerutti (Australien) og netop van Aaken havde opnået med deres aktive, ja Lydiard havde endog prøvet det på egen krop, da han var en meget habil langdistanceløber med flere nationale mesterskaber og deltagelse ved Commonwealth Games. Også de store stjerner Emil Zatopek og Vladimir Kuts fra henholdsvis Tjekkoslovakiet og Sovjetunionen (verdensrekordindehavere og OL-guldvindere) trænede langt, men også med meget indlagt intervaltræning.

Nordiske stjerner trænede langt
Det er dog også vigtigt at påpege, at de nye metoder også havde den baggrund, at løbesporten skiftede karakter netop i de år, således at flere og flere blev professionelle løbere, både "statsamatører" og decideret lønnede løbere. Dermed fik de bedre tid til træning, kunne eksperimentere og sætte deres træningsmængde op. Der blev også bedre tid til restitution, da de ikke skulle arbejde.

En lang række sponsorer dukkede også op i disse år. Finner, svenskere, danskere og nordmænd har gennem tiderne haft vældig stor gavn af mængdetræning. Navne som Lasse Viren (Finland), Anders Gärderud (Sverige), Tom B. Hansen og de to norske kvinder Ingrid Kristiansen og Grete Waitz havde ikke opnået deres verdensklasseniveau uden at være inspireret af netop Arthur Lydiard. Det samme gjaldt danske Loa Olafsson med den meget korte karriere (verdensrekorder på 5.000 og 10.000 meter) i 1978.

Også mange almindelige motionister har taget Lydiards metoder til sig. I dag er synes på træning mere komplekst, og der findes flere "skoler" inden for området. I Danmark f.eks. repræsenteret ved de tidligere landsholdstrænere Henrik Larsen, Olli-Pekka og Thomas Nolan. Men uden en solid, mængdetrænings- og udholdenhedsbaseret grundtræning opnås ikke et højt niveau og heller ikke motionister kan klare de længere distancer uden en grundform baseret på længere ture i moderat tempo.

Hvad sker der, når man træner langt?
1. Der sker en gradvis kapillarisering, således, der skabes flere kapillærer (bittesmå blodårer, der giver mulighed for at endnu mere ilt kan komme ud i musklerne).

2. Der skabes en større slidudholdenhed, så led, muskler og knogler gradvist kan tåle større belastninger (også intensiv træning i konkurrenceperioden).

3. Udholdenheden øges, så kroppen bliver i stand til at yde mere over tid. Den bliver bedre til at restituere sig, og den generelle skadesrisikoen mindskes. Når der er en står basis i grundtræningsperioden, er det nemmere at holde formen, hvis der kommer småskader, må holdes pauser m.m.

4. Langsomt kan konditionen forbedres og pulsen falder ved den samme belastning, og tempoet er større ved den samme puls.

5. Der lægges et solidt grundlag for at kunne træne alle former for varieret træning, f.eks. fartlag, tempotræning og intervaltræning.

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12842:

Louise webers billede
Løber en gang imellem 5 km, vil gerne kunne læbe 10 km

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen