Hofteøvelser er vejen til smertefrie knæ

Hofteøvelser viser sig at være effektive til at reducere og eliminere løberknæ samt lidensen patellofemorale smertesyndrom hos løbere. Det viser nye undersøgelser af adjunkt Tracy Dierks ved Institut for fysioterapi på Indiana University.

Teorien er at stærkere hofter vil korrigere for den fejl, som bidrager til løberknæ og patellofemorale smertesyndrom, som især ses hos kvindelige løbere. Patellofemorale smertesyndrom  er  et symptomkompleks bestående af smerter udgående fra leddet mellem knæskal og lårben. Betegnelsen omfatter en række tilstande med forskellig årsag, og inkluderer bla. beskadigelse af brusken på knæskallens bagside.

Teorien blev afprøvet i praksis ved at en gruppe på fem løbere udførte hofteøvelser en til to gange om ugen i seks uger. Resultatet var overraskende positivt.

Løberne blev bedt om at vurdere deres smerter på en skala fra 0 til 10, hvor 3 repræsenterer debut af smerten og 7 repræsenterer meget stærke smerter – det punkt hvor løbere normalt holder op med at løbe pga. smerter. Før forsøget havde alle deltagerne smerter på niveau 7. Efter seks ugers hoftetræning var niveauet faldet til 2 eller lavere – dvs. ingen smerter. "Jeg havde helt ærlig ikke ventet så store reduktioner" udtaler Tracy Dierks og fortsætter: "Vi har haft et par løbere, der har været på niveau 2, men det overvældende flertal er på niveau 1 eller 2"

En kontrolgruppe på fire løbere som ikke udførte øvelserne mærkede ingen bedring.

Øvelserne udføres to gange om ugen i 30 til 45 minutter. Øvelserne består af squats og elastikøveler – begge dele enkle øvelser, som kan udføres derhjemme

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12520:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen