Hannover Marathon

Cecilia Arendal, Testløber

Forår i Hannover først i maj kan bruges til et maraton. Lille og overskueligt for ca. 2100 marathonløbere, men noget større for 18.000 ½ -marathon og 10 km – løbere + en del walkere med og uden stave, inlinere og wheelchair. Så det er bestemt en oplagt mulighed at arrangere samkørsel på tværs af løbsniveau. Hannover er en fladt beliggende by med kort vej ud til landet og byder på et løb på land og i by. Samme afstand fra de fleste steder i Danmark som til Berlin.

Før løbet
Tilmelding foregår via enten http://www.marathon-hannover.de/marathon/english/index.html eller snailmail Ikke alle modtog startmateriale via mail. Af en gruppe på ca. 50, havde mere end ½-delen dog modtaget noget enten papir eller mail. Hjemmesiden var besværlig at navigere på, det var ikke muligt at finde alle de oplysninger man gerne ville inden løbet. Så som et kort over placering af omklædning, bad m.m. Men også at gennemskue hvor mange tilmeldte der er i hver disciplin er svært.

Jeg gætter (på startnummerfordelingen) at der var ca 2100 hel, 15.000 ½ og mange 10 km…jeg så dog ikke deres telte for bagageindlevering. Der var også skolestafet hvor det så ud til 10-20 børn sammen med nogle voksne løb 4,2 hver med skiftested ved depoterne. Det koster fra 42 euro til 58 euro på dagen for marathon (men også mulighed for ovennævnte distancer og discipliner) og der kan benyttes både egen eller lånechip.

Afhentning af startnummer og eftertilmelding var muligt fra fredag til søndag. Der var en lille messe med måske 50 udstillere af gængse mærker og sortiment. Hyggeligt og overskueligt. Lidt kaotisk afhentning af startnummer ved åbningen men ellers lød det til at forløbe rimeligt gnidningsløst. Det er flot at det er muligt at tilmelde sig samme morgen. Med startnummer udleveredes 1 energigele af samme type der blev uddelt under løbet.

Ærgerligt den ikke havde deklaration, så man vidste om den var som dem man evt plejer at indtage. Mulighed for pasta party på det smukke gamle rådhus. Det er omkring denne bygning hele eventen løber af stablen. Karakter 2/5

Under løbet
Marathondistancen skydes i gang kl. 9.00. 11.15 for ½-marathon og 10 km i de forskellige discipliner omkring kl. 13. Der var god plads i startboksene og på ruten lige fra start. Med ca.2100 løbere i første felt var alle over stregen på få minutter. Men startboksene var også klar til at rumme 10.000 ½-marathonløbere.

Ruten var helt flad. Med mange sving og dermed meget afvekslende. Underlaget var mest asfalt, lidt grussti og cykelsti. Og landskabet var både skov med skygge, alléer, havekolonier og villakvarterer. Forstæder og midtby samt park. Det spredte felt betyd god plads også for publikum til at heppe på familie og venner. Ruten var planlagt meget publikumsvenligt for især den sidste ½-del hvor der var samløb med ½ maraton to steder. Det gav mange løbere mulighed for at opleve de hurtige ½-marathonløbere komme sprintende forbi.

Den store langsommere gruppe var vist mere til gene de fyldte, havde overskud og så de langsomme trætte marathonløbere som forhindringer. Hjælpere sørgede for våde svampe, holdt drikkebægre parat og energigele. Da det var overskyet en anelse smudsregn, let blæsende var det ideelt løbevejr for rigtig mange.

Ruten var med blå linje, velafmærket og ved de store delinger mellem hel oh halv var der rigtigt god skiltning i god tid. Km skilte for hver km for alle distancer. Som vanligt masser af politi og samaritter på motorcykel der på den sidste del af ruten henvendte sig til gående løbere og var opmærksomme på os andre med et blik. Mellemtider for hver 10 km, samt i mål. Målopløbsstrækningen var helt som vanligt fyldt med heppende tilskuere. Så vejen til mål var lige så festlig som andre store tyske løb.

Jeg mødte flere” kendte i løberkredse” løbere fra Danmark og en gruppe på 13 marathonløbere fra Nordjyllands Idrætshøjskole … rigtigt hyggeligt at vide at vores testløber-trøjer er synlige, men det er hyggeligt at få en snak om løb både før, under og efter løbet. Så Danmarkstrøjer må anbefales, hvis man vil heppes på af de danskere der var på ruten, selvom vores teamtrøje gjorde jeg fik kontakt fra bagfrakommende løbere

Karakter 3/5

Efter løbet
Der var en fin gåstrækning inden man fik medalje, væske og snacks i målområdet, så kø opstod der ikke. Der var varmt i badeteltene, god plads til kvinderne og nok mindre god plads til mændene. Der var 4 telte med massage, så det var muligt rimeligt hurtigt at komme til. Der var alkohol fri øl, cola og forskellige energibarer, saltkringler og salami samt frugt.

Med en hel markedsplads med øl og pølse m.m. og åben messe var der underholdning mens man ventede på at løbets sidste kom i mål.

Karakter: 3/5

Samlet vurdering
Der var 20 års jubilæum og der blev sat løbsrekord af hele 5 løbere med en vindertid på 2.08.52. Men ellers var der ikke så meget der markerede fejringen. Det var bestemt et veltilrettelagt løb men med plads til forbedringer, Ruten var bilfri (dog kom tidtagerbilen for ½ maratonløbet ind imellem løberne hvilket kun kan have generet de ”langsomme marathonløbere” på en lille del af ruten.) Hvordan de enkelte løbere oplever indfletningen af ½-marathonløbere kan jeg ikke svare på. De hurtige helmarathonløbere oplever dem ikke. Så man kan sige for at gøre målgangen festlig er det måske ok, men mentalt hårdt må det være at kæmpe de sidste 5-6 km og blive overhalet af løbere med kun 15 km i benene.

Jeg havde løbet meget alene fra ca. 25 km og var begyndt at overhale trætte fejldispositioner … lidt mental energi skulle der bruges på at overbevise sig selv om at det var ok. Skiltningen til målområdet kunne have været bedre, men folk er hjælpsomme. I det hele taget var skiltningen ikke så stor i start og målområdet, men til gengæld var det rimeligt overskueligt.

Karakter: 3/5

Det kan lyde af en lav karakter, men da det lægger op til at feks. efterskoler, idrætshøjskoler, løbeklubber og firmaer kan deltage med de mange discipliner skal hjemmesiden være mere informativ og nemmere at navigere på. Det er et problem med sammenfletningen af hel og halvløbere for den store langsomme gruppe selvom det er festligt. Da walkerne sendes sent af sted… betyder det en lang dag for alle, hvis man er en gruppe med alle discipliner, og da mangler der måske mere siddeplads overdækket til trætte løbere mens de venter.

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12942:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen