Gigtmedicin hæmmer heling af sener

En forskergruppe på Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital er nået frem til det opsigtsvækkende resultat, at indtag af gigtmedicin (NSAID) hæmmer helingen af sener.

Gigtmedicin er udbredt blandt løbere og andre sportsudøvere med betændelsestilstand i f.eks. achillessenen eller andre sener.

Lektor, Dr. Med. Henning Langberg, forklarer om resultatet:

"Får man en skade, vil der altid opstå en betændelsestilstand omkring skaden. Det, vi nu kan påvise, er, at betændelsen stimulerer gendannelsen af vævet. Gigtmedicin er betændelsesdæmpende, og det betyder altså, at medicinen er med til at fjerne den betændelse, der ellers skal deltage i genopbygningen af vævet." Henning Langberg tilføjer:

"Da gigtmedicin hæmmer senernes opbygning fraråder vi unødig indtag af gigtmedicin. Vores studier tyder på at gigtmedicinen kan resultere i manglende genopbygning efter træning, som muligvis lettere udsættes for overbelastning."

Henning Langberg anbefaler at lade muskler og sener komme sig uden at tage medicin. De negative effekter af medicinen kan allerede opstå efter syv dages brug.

Gigtforeningens direktør, Lene Witte, kalder de nye forskningsresultater for banebrydende i forhold til idrætsskader:

"Vi ved, at mange sportsfolk sluger nogle gigtpiller, når de har ondt, og så bare fortsætter med deres sport. Nu kan vi dokumentere, at det både er skidt her og nu, og at det er nedbrydende på sigt." Hun tilføjer:

"Vi skal være varsomme med at bruge medicin, der hindrer de naturlige processer, som virker genopbyggende og beskyttende på kroppen. Noget tyder på, at vi til en vis grad må acceptere den akutte smerte i stedet for at bekæmpe den"

Forskningsresultatet kommer efter et forsøg med 60 rotter. Rotterne fik et snit på tværs af højre achillessene. Herefter blev en 3 mm. lang del af senen efterlandt åben. Rottene blev herefter tilfældigt opdelt i grupper, som enten fik gigtmedicin eller saltvand. Stofferne blev sprøjtet ind i bugen på dyrene to gange dagligt over syv dage. Efter 14 dage blev dyrene aflivet. Dernæst måltes diameteren af senen på tværs og på langs. Samtidig blev senens mekaniske trækstyrke målt. Resultatet var en lavere trækstyrke hos de rotter, som havde fået gigtmedicin.

 

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12842:

Louise webers billede
Løber en gang imellem 5 km, vil gerne kunne læbe 10 km

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen