Er marathonløb sundt?

Henrik Lund Jensen
Vi kender alle til de besværligheder, som en maratonløber må kæmpe med på de sidste kilometer. Uanset, om vi selv er løbere eller vi er tilskuere. Grimasser, der skæres, spyt, der finder vej ud i vejkanten, smertende fødder, lægge, lår og hofter. Åndedrættet, der er sat på "emergency". For vi skal gennemføre, koste hvad det vil. Men er det sundt, dette maratonløb?

Forskning
På Karolinska Instituttet i Stockholm har en gruppe forskere undersøgt, hvad der sker med menneskekroppen efter et maratonløb. Og på Harvard´s McLean Hospital i Belmont, Massachusetts, USA har forskere i årevis undersøgt disse forhold. Lad os tage svenskerne først. Forskerne fandt på en gruppe langdistanceløbere, at der var tale om nogle træthedsmarkører, som ikke blot var forekommende i de første 24 timer efter et gennemført maratonløb, men også mange dage derefter. Det betyder, at selve løbet over de 42,195 km ikke blot er en fysisk prøvelse på dagen, men at det også udgør en helbredsrisiko for de aktive løber.

Dette skyldes den fysiske udmattelse, musklernes udtrætning og påvirkningen af hormonsystemer og immunforsvar. Der er så at sige under løbet skabt "et åbent vindue", som også er på vid gab i dagene efter maratonløbet. Det vil aktive løbere kunne skrive under på. Man bliver nemmere syg, bliver ofte småforkølet, og musklerne er lang tid om at blive friske igen.

Kroppens reaktioner
Amerikanske forskere har også i årevis beskæftiget sig med denne problematik. Dr. Arthur Siege fra McLean Hospital har ikke blot gennemført Boston Marathon 20 gange, han har også på det professionelle plan arbejdet med forskning omkring sundhed og løb på de lange distancer. Han har sammen med sine kolleger fundet en række påvirkninger af immunsystemet og nyrefunktionen. Mest af alt er det i musklerne, at "skaderne" sker. Og hjertet er som bekendt også en muskel. Skeletmuskulaturen "stivner" undervejs på den klassiske distance, og der sendes enzymer ud i blodbanen, som indikerer, at der er "skader på vej".

Kroppen ved ikke, at du har løbet et maratonløb, når du dagen efter har svært ved - ikke mindst - at gå ned ad trapper. - Den kunne lige så godt være ramt af en lastbil, siger han. - Kroppen reagerer både under løbet og efter ved at opbygge en "ulykkes-reparation", og kirtler og hjerne producerer stress-hormonerne kortisol og vasopressin. De "ødelagte" muskler producerer proteiner (cytokiner), som får leveren til at producere C-reaktive proteiner (C-Reaktivt Protein, forkortet CRP er et plasmaprotein, som fremstilles i leveren ved en infektions akutfase), siger han.

En betændelse
Doktor Sieger kalder hele dette komplekse reaktionsmønster for en inflammatorisk storm (betændelse). Her bliver hjertet også stresset, konkluderer doktor Sieger, der i 2001 under en undersøgelse af blodet fra en gruppe marathonløber fandt høje værdier af "betændelses-markører" og koagolerings-markører (størkning), som også ses i forbindelse med hjerteproblemer ("hjerteslag"). I 2006 blev forskninger udvidet, da Sieges kollega, Dr. Wood undersøgte 60 maratonløbere efter deres strabadser. Hos nogle var der tale om, at hjertet havde problemer med "fyldning" af kamrene. Og hos andre var der tale om abnormiteter i forbindelse med pumpning af blod fra hjertets højreside til lungerne.

Konklusionen må være - hvilket også en række danske eksperter er nået frem til - at selve træningen og forberedelsen til maratonløbet, både fysisk og mentalt, må siges at være sund. Formen bliver bedre, og den generelle sundhed forbedres. MEN under løbet er det ikke de sundhedsmæssige aspekter, der tæller. Her drejer det sig om at gennemføre. Og det er - og ser heller ikke ud til at være - specielt sundt. Så løb med omtanke - og vælg distance efter form og temperament.....

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12829:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen