Brugen af marathontilgang i andre dele af livet

At træne op til et maraton er noget helt specielt. For dem som gennemfører træningen og kan se sig selv passere de 42,2 km, er det dog en helt særlig fornemmelse, som kan ændre ens liv. Det er en psykologisk og fysisk barriere, der føles helt fantastisk at overkomme, og som skaber en rus, der er svær at genskabe på andre måder. Det kræver dog disciplin og stort overskud, hvilket også kan overføres til andre facetter i livet.

At træne op til et længere løb, som fx et halvmaraton eller maraton, kræver lang tid og meget selvdisciplin. Den som mestrer det, lærer ting om sig selv, og der er utroligt mange fysiske og psykiske faktorer, der spiller ind under træningen op til et maraton. Mange af disse faktorer er ekstremt lærerige, og noget som man også kan tage med sig videre til andre dele af ens liv - både professionelt og personligt.

Der er i de fleste tilfælde ikke tvivl om, at det psykologiske spiller en stor rolle. Hvad der måske er lige så interessant er den psykologiske aktivitet, der ofte gør sig gældende hos maratonløbere. Sidste år skrev professor Glenn Geher et kort indlæg i Psychology Today, hvor han reflekterer over at have gennemført sit 9. maratonløb ved The Hambletonian Marathons i New York.

Ud fra videnskabelige kilder beskriver Geher nogle af de psykologiske tendenser, som maratonløbere har. Det involverer blandt andet den generelle arbejdsmåde, hvor maratonløbere ofte er opgavefokuserede, modsat andre mennesker som ofte er tids– eller personlighedsorienterede. Dette er medvirkende til, at løberne ofte ikke stopper med at arbejde, før de nødvendige arbejdsopgaver er gennemført.

Geher nævner også, hvordan maratonløbere har et andet syn på stræben efter tilfredshed. At løbe et maraton er en ekstrem hård oplevelse rent fysisk, og det kan tage flere uger, eller sågar måneder, for en løber at komme sig efter at have løbet et maraton. Efter et maratonløb vil mange sige, at det var det eneste løb, de skulle løbe, og at de på ingen måde vil løbe et maraton igen. For mange er virkeligheden dog en anden, og den følelse af tilfredshed og rus, som et maratonløb giver, virker som en motivationsfaktor for mange. De ender derfor ofte med at løbe adskillige maratonløb, selvom de lige efter hvert løb siger stop.

Det er helt klart nogle psykologiske tendenser, som både kan være positive og negative. Hvis man formår at udnytte dem, samt mange af de andre kvaliteter maratonløbere har, kan det udvikle sig til noget yderst positivt i livet.

Vejen til succes kan være lang, men en korrekt maratontilgang kan hjælpe med at overkomme den
Flere og flere mennesker har brugt nogle af de samme tilgange som maratonløbere i andre dele af livet. Det er fx mennesker, som kæmper inden for andre sportsgrene, og som måske mangler at overkomme en sidste barriere. Her kan den målorienterede, men stadigvæk ikke uoverskuelige tilgang, hjælpe dem på vej.

Det kan også være professionelt, hvor målsætninger og konstante delmål kan hjælpe i den professionelle karriere. Anvendelsen af maratontilgange sker sågar også inden for grene, hvor man ikke lige finder det naturligt, men hvor det egentlig giver god mening. Et eksempel på dette er fx aktiehandlere og pokerspillere. Et godt eksempel er den professionelle pokerspiller, Roy Bhasin, som for nylig skrev en artikel om, hvordan en maratontilgang var med til at gøre ham til en bedre spiller, og dermed hjælpe hans professionelle karriere (Kilde til billedet til højre: PokerStars).

Professor Glenn Geher er langt fra den eneste, som har reflekteret over de egenskaber, som maratonløbere har, og hvordan de kan bruges til noget positivt. Journalisten Bernie Michalik, der samtidig har løbet langdistanceløb i over 20 år, skrev en artikel for magasinet 99u, hvor han opsætter nogle af de faktorer fra maratonverden, som man kan anvende i andre dele af ens liv.

Nogle af de ting han blandt andet skriver om er enten taget direkte ud af en maratonløbers tankegang eller inspireret af det. Det inkluderer blandt andet at opsætte nogle konkrete og realistiske målsætninger. Dette kan være på arbejdspladsen, hvor man sætter målsætninger for, hvor man er inden for 2 eller 3 år, og hvad der skal til for at opnå disse mål. Et af de andre punkter, han nævner er at guide sig selv hen til ens mål igennem de ting, der skal gennemføres på vejen.

Her nævner han fx, hvordan løbere ofte bruger løb for at holde sig i gang, men også for at træne op til et længere eller større løb. Dette er en tankegang, der også kan føres over til det professionelle liv, hvor det på en arbejdsplads vil være en god ide at opsætte delmål og deltage i projekter, som kan være en hjælp på vejen mod det hovedmål, der er opsat.

Af andre mål nævner han også den konstante måling af resultater og brugen af de data, man kan få adgang til. Brugen af dette er også noget der kan hjælpe med de delmål, der nævnes tidligere, og det kan i længden være med til at skabe resultater, som hjælper en på vej til at opnå de mål på længere sigt.

Bernie Michalik er ikke den eneste, der har skrevet om, hvordan man kan bruge tilgange fra maraton i andre dele af livet. Vi ser de samme tankegang hos mental- og livsstilscoaches, hvilket Michalik også anbefaler at bruge. Delmål og gennemgående detaljer af ens løbende resultater er noget, som maratonløbere ikke kan leve foruden. Det er nogle essentielle værktøjer, der kan skabe store resultater. Så det giver i den grad også mening at benytte det uden for løbets verden og forsøge at implementere nogle af de værktøjer i andre dele af livet.

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12942:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen