Anmeldelse af pulsuret Mio Alpha uden brystbælte

Martin Bork, motionslob.dk

Du kender det sikkert: Brystbæltet med pulsmåleren irriterer, det falder ned, det strammer eller det klør. Til gengæld virker det hver gang! Der er længe blevet arbejdet på at udvikle en pulsmåler uden brystbælte – som virker. Mio Alpha kommer nu med et seriøst bud på en løsning. Vi har testet det.

Det første indtryk
Mio Alpha kommer i en lækker æske. Hvis du har åbnet et produkt fra Apple, kender du fornemmelsen af at åbne et kvalitetsprodukt. Det giver et lovende førstehåndsindtryk.

Med selve uret følger en lille enhed med USB-stik til opladning af uret. Selve uret fås i to farvevarianter – et gråt/sort og et gråt/hvidt. Uret er en anelse tykkere end et almindeligt armbåndsur, men det fylder ikke mere på armen. Remmen er lavet af utroligt lækkert og blødt Silikone. Det sidder behageligt på armen og lukkes let. Uret har to knapper – én på hver side.

Signalet
Bag på uret ned mod armen sidder den lille sensor, som opfanger pulsslagene. Teknikken er udviklet i samarbejde med Philips. Ved at holde den ene knap nede begyndes pulsmålingen. Og her bliver det spændende, for hvordan er kvaliteten af pulsmålingen? Mere om det senere. I første omgang kan vi konstatere, at pulsen findes hurtigt. Inden for 5-10 sekunder har uret opfanget din puls, som vises tydeligt på skærmen. Udmærket!

A pro pos skærm: Der er ikke kælet meget for detaljerne på skærmen. Pulsen vises klart og tydeligt med store tal, men den grafiske fremstilling forekommer lidt gammeldags med store pixels. Symbolerne for batteri, stopur mv. er på mærkelig vis skåret halv over – og det er ikke en fejl. Her er plads til forbedring. Til gengæld kan man ikke andet end rose batteritiden. Det er endnu ikke lykkedes at løbe uret tomt for strøm gennem 6-7 uger. Den viser stadig stort set fuldt batteri. Imponerende!

Pulstræning
Det forventes normalt af et pulsur, at man kan bruge det til pulstræning. Her bliver man en smule skuffet. Uret har én mulighed for at angive en pulszone. Når du træner uden for den definerede pulszone advares du af bip og lys på uret. Der er med andre ord ikke mulighed for at definere et antal forskellige pulszoner eller angive træningstid i zonerne. Det bør forbedres i kommende udgaver af uret. Skal det have sin berettigelse og for alvor true de traditionelle pulsure, skal det kunne bruges til seriøs pulstræning. Uret indeholder foruden pulsmåling også et stopur, som måler din træningstid. Uret har ingen hukommelse, udover at du kan se tiden på det sidste træningspas samt den gennemsnitlige puls i træningspasset og hvor lang tid, du har løbet i den definerede pulszone. Altså en helt skrabet information.

Forbind til trænings-apps
Det helt smarte ved uret er, at det let og enkelt kan forbindes til en lang række populære træningsapps. F.eks. Endomondo. Forbindelsen skabes hurtigt gennem Bluetooth og via din app, gemmes pulsudviklingen under din profil – fuldstændigt som når du har et traditionelt pulsur med upload til træningsdagbog. Forbindelsen via app er urets helt store fordel. Nu har du pludselig mulighed for at måle din puls via din telefon uden pulsbælte samtidig med, at du kan følge pulsudviklingen på dit håndled. Det er rigtigt smart.

Præcisionen
Og nu til det spændende. Det er ikke svært at lave et ur, som kan måle din puls uden et bælte, men det er svært at lave et ur, som måler præcist. Ifølge producenten kan Mio Alpha måle din puls med 99% nøjagtighed i forhold til traditionelle pulsbælter selv ved høj fart og høj puls. Det lover jo godt, men holder det?

Vi har testet uret over nogle uger. På tre ture blev uret testet sammen med et Garmin F 405 CX. Turene havde forskellig længde og hastigheden på hver tur blev varieret undervejs. Resultatet ses af nedenstående figur. Den blå graf er pulsen målt med Mio Alpha. Den røde graf er Garmin.

Første tur var desværre skuffende. Mio Alpha havde et helt andet niveau end Garmin. Bemærk grafernes forskellige skala yderst til højre. Mio Alpha lå mellem 75 og 220 mens Garmin lå mellem 70 og 170 pulsslag. Da testpersonen har en maxpuls på 182, er en pulsmåling på 220 naturligvis helt uacceptabelt. Til gengæld er forløbet af de to grafer ikke meget uensartet selvom især starten er forskellig.

På anden-turen gik det straks bedre. Igen er der tale om en niveauforskydning med en maxpuls på helt op til 200 for Mio Alpha. Til gengæld stabiliserer pulsen sig fra omkring 2 km. og frem, så den faktisk er helt ens på de to forskellige enheder (bemærk skalaforskydningen).

På tredje-turen er pulsforløbet imponerende ens stort set hele vejen. Selv små variationer gengives ens på begge enheder. Den eneste forskel ses de første ca. 800 meter og det forekommer faktisk, at Mio Alpha er mest troværdig frem for Garmins meget stejle forløb med et pludseligt fald ved ca. 600 meter.

At heller ikke Garmin er 100% troværdig ses f.eks. også af det meget bratte fald og den hurtige stigning til sidst på anden-turen. Der er således ikke tale om, at Mio Alpha holdes op mod en 100% sikker pulsmåling. Sikkert er det dog, at Garmin holder sig inden for et realistisk pulsinterval, hvor Mio Alpha på de to første ture overskred løberens max-puls.

Konklusion
Mio Alpha er et rigtig godt bud på et pulsur uden brystbælte, som alligevel er meget præcis – nogle gange. Når det er sagt, er der alligevel en del ting, som trækker ned. For det første er pulsmålingen for usikker – især er det ikke acceptabelt, at målingen overskrider den reelle pulsmax. For det andet er indstillings- og programmeringsmulighederne for få. For det tredje er uret for dyrt i forhold til funktionaliteten. Uret kan købes på nettet til 1.599 kr. Til den pris kan du få et meget avanceret traditionelt pulsur. Men hvis man ikke kan klare tanken om et brystbælte er Mio Alpha absolut en god mulighed. Især muligheden for at integrere uret med træningsapps trækker meget op på den samlede vurdering.

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12948:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen