Alkohol-fri hvedeøl fremmer sundhed for atleter

Verdens største undersøgelse af antioxidanters virkning på maratonløbere dokumenterer positive effekter på immunsystemet. Undersøgelsen er foretaget ved institut for Sportsmedicin på University of München.

Udgangspunktet for undersøgelsen er det såkaldte ”Open Window”, som opstår efter fysisk stress. I denne tilstand er kroppen modtagelig overfor sygdom og infektioner, idet immunforsvaret er stærkt nedsat og i ubalance. Det er en tilstand, mange marathonløbere oplever umiddelbart efter et maraton.

Stor fokusgruppe
Forskerne fulgte 277 løbere tre uger før og to uger efter München Marathon i 2009. I fokus for undersøgelsen var sundhedsrisici for marathonløbere, samt de mulige positive effekter af Polyfenoler. Polyfenoler er en gruppe af antioxidanter, der findes i mange varianter i fødevarer. Antioxidanter er vigtige, da de angriber de frie radikaler, som nedsætter immunforsvaret. Mange af disse stoffer tilskrives sundhedsfremmende og kræft-forebyggende effekt. Det nye i undersøgelsen var kombinationen af forskellige polyfenoler på et stort antal undersøgelsesdeltagere.

To grupper
Løberne blev opdelt i to grupper. Den ene gruppe fik Erdinger alkohol-fri hvedeøl, som indeholder polyfenoler. Den anden gruppe fik samme øl dog uden polyfenoler. Begge grupper drak 1 til 1½ liter øl om dagen.

Et af undersøgelsens resultater er at de løbere, som indtog polyfenolholdigt hvedeøl havde forbedret inflammatoriske reaktioner. De inflammatoriske parametre i blodet var væsentligt lavere, mens infektioner forekom mindre hyppigt eller med færre symptomer.

Stor effekt
Forekomsten af hvide blodlegemer, som er en af de vigtigste parametre for betændelse i kroppen, var 20 procent lavere hos de løbere, som havde indtaget polyfenolholdigt øl i forhold til placebo-gruppen.

Øllen får immunforsvaret i balance efter fysisk stress og bremser således de skadelige effekter af stresstilstanden.

I forhold til forkølelse efter den fysiske stress, var hyppigheden tre gange mindre hos de som havde indtaget polyfenolholdigt øl. Samtidig var forkølelsessymptomerne mildere og sygdomsforløbet kortere.

Sammenfattende udtaler leder af undersøgelsen, Dr. Scherr: "Det faktum at polyfenol-holdigt Mad har positiv indvirkning på sundheden for atleter er allerede påvist i flere undersøgelser. Vi blev dog delvist overrasket over hvor stor effekt denne særlige blanding af polyfenoler, vitaminer og mineraler har på atleter.”

Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Medicine & Science i Sports & Exercise (MSSE) i januar 2011.

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12702:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen