Alkohol – ven eller fjende?

Nina Markholt, klinisk diætist og kommunikationsstuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskolen

Alkohol adskiller sig markant fra rygning. For rygning gælder, at selv en enkelt cigaret i ny og næ er helbredsskadende. Men med alkohol forholder det sig anderledes. Talrige studier har vist en såkaldt J-formet sammenhæng mellem mængden af alkohol og for tidlig død. Det betyder, at hvis man slet ikke indtager alkohol, har man tilsyneladende en større risiko for at blive syg og dø for tidligt, end hvis man har et let til moderat forbrug. Hvis man derimod har et stort forbrug, giver det anledning til sygdom og tidlig død. For et par år siden skærpede Sundhedsstyrelsen sine udmeldinger om alkohol:

 

•      Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred

•      Drik ikke alkohol for din sundheds skyld 

•      Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd

•      Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14/21 om ugen

•      Stop før 5 genstande ved samme lejlighed

•      Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld

•      Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol

 

(En genstand svarer ca. til en almindelig øl på 33 cl, et glas vin på 12,5 cl eller 4 cl stærk spiritus).

 

De skærpede råd er et forsøg på at veje cancerrisikoen op mod de mulige gavnlige effekter af alkohol i forhold til hjertesygdom. Flere studier har nemlig vist, at et beskedent alkoholforbrug reducerer risikoen for hjertesygdom. Men det diskuteres stadig hvor stor reduktionen er, og hvor beskedent alkoholforbruget skal være for at have denne positive effekt.

 

Hvorfor er der forskel på genstandsgrænserne?

Når du drikker alkohol, fordeler det sig i kroppens væskefase. Muskler indeholder langt mere vand end fedt. Da mænd generelt er større og mere muskuløse end kvinder, giver det en simpel forklaring på, hvorfor mænd opnår en lavere promille end kvinder, der drikker den samme mængde alkohol. Endnu en forklaring skal findes i det forhold, at nedbrydningen af alkohol starter i mavesækken. Det er enzymet alkoholdehydrogenase, der nedbryder alkohol. Det findes både i leveren og i mavesækkens slimhinde. Mænd har større aktivitet af alkoholenzymet i mavesækken end kvinder. Samlet er kvinder derfor mere følsomme over for alkohol end mænd. Drikker  en kvinde på 60 kg og en mand på 100 kg lige meget, vil kvinden få en promille, der er dobbelt så stor som mandens.

 

Vin eller øl?

I de fleste studier skelnes ikke mellem vin og øl, da det ser ud til, at den beskyttende effekt skyldes selve alkoholen. Personligt er jeg dog overbevist om, at der reelt er en forskel på vin og øl, når det gælder sundhedseffekten. Rødvin indeholder nemlig 10 gange så mange farve- og garvestoffer (polyfenoler) som øl. Vinens farve- og garvestoffer er gode antioxidanter, der kan hæmme betændelsestilstande i kroppen og modvirke åreforkalkning. Dermed holdes karvæggene sundere. Desuden hæmmer polyfenolerne blodpladernes evne til at klistre sammen og forebygger dermed blodpropper.

 

Drik ikke alkohol for din sundheds skyld 

Mange forbinder vin og øl med det gode liv og langt hen ad vejen er det også godt for hjertet, at vi indtager en genstand eller to sammen med et måltid. Men man kan også styrke sit hjerte på mange andre måder - ikke mindst ved at motionere, spise sundt og kvitte tobakken. Jeg kan derfor ikke anbefale, at man udelukkende i sundhedens navn indtager alkoholiske drikke, vel vidende at alkohol også er kræftfremkaldende. 

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12595:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen